Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 NAPOLEON
Den ydre Fred skulde det derimod ikke lykkes Bonaparte at sikre
det Folk, som efter 10 Aars oprivcnde Kampe ikke havde noget højere
Ønske end netop Fred. Men ved Fred forstod Frankrig og dets nye Herre
kun en ærefuld Fred; intet af de Lande, som ved en saa uhørt Kraft
anstrengelse vare blevne erobrede midt under Revolutionen, til hvilke
dennes Ideer vare blevne forplantede, og i hvilke dens Princippér til
Dels vare blevne gennemførte, intet af dem kunde tænkes tilbagegivet
paa ny. Men den cisalpinske Republik og Piémont holdtes besat af
Østerrig, og af det franske Herredømme i Italien vare kun Egnene om
kring Genua, der endnu forsvaredes af Masséna, tilbage. At disse ikke
kunde ventes tilbagegivne ad fredelig Vej var utvivlsomt; de maatte
altsaa tilbageerobres, og Freden var derfor foreløbig en Umulighed.
Paa et over for England i December 1799 udtalt Ønske om at komme
til en Afslutning paa den ødelæggende Krig, fik den franske Regering
det Svar, at Fred kunde der ikke være Tale om, før Huset Bourbon
blev genindsat paa Tronen og Frankrig ført tilbage til sine Grænser
fø:* Revolutionen.
Bonaparte havde forudset dette Svar og allerede i Januar 1800
givet sin Krigsminister, Berthier (Portræt Side 109), Ordre til i fuld
kommen Hemmelighed at udruste en Reservehær paa 50—60,000 Mand.
Med stor Brask og Bram lod han — for at føre Fjenden bag Lyset —
udbrede Meddelelsen om, at han samlede en betydelig Styrke ved
Dijon. Alle skulde herved bringes til at tro, at det gjaldt at undsætte
Genua, hvor Melas havde indesluttet Masséna. I Løbet af April sam
ledes 7—Booo Rekrutter, Invalider og aftakkede Folk ved Dijon.
Engelske og tyske Vittighedsblade bragte Karikaturer af Bonaparte
og denne latterlige Reservehær, som bedst af alt viste Frankrigs Ud
mattelse. Det var netop, hvad Bonaparte ønskede, og for at give
Hæren ved Dijon forøget Betydning i Europas Øjne, holdt han seiv i
egen Person Revu over den den 6te Maj.
Men imens havde den virkelige Reservehær, der var sammendraget
fra forskellige Kanter, i Stilhed samlet sig ved Genfersøens nordlige
Bred og i Rhonedalen Øst for. Det var Bonapartes Plan, medens
Moreau holdt den østerrigske Rhinhær Stangen ved denne Flod og
medens Masséna holdt Genua, seiv at gaa over Alperne, falde den intet
anende Melas i Ryggen og vinde Lombardiet tilbage med eet Slag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>