Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 NAPOLEON
General Brune over Mincio frem mod Øst og kastede Østerrigerne
tilbage langt paa den anden Side Adige. Nu formaaede Kejseren ikke
længere at holde Stand og undertegnede den 9de Februar 1801 Freden
i Luneville, ved hvilken Frankrig fik Toskana, medens Freden i Campo-
Formio i øvrigt blev bekræftet. Den cisalpinske, liguriske, helvetiske
og bataviske Republik anerkencltes, Rhinen blev Frankrigs Grænse
mod Øst, og de tyske Fyrster, som derved mistede deres Besiddelser
paa den venstre Rhinbred, skulde have Erstatning i Tyskland. Da
dette skulde udføres under Bonapartes Tilsyn, havde han saaledes
— ved denne Ret til at blande sig i det tyske Riges Anliggender —
udstrakt sin Magt hinsides Rhinen.
Nu stod altsaa kun England og Neapel (ilbage som Frankrigs
Fjender. Bonaparte forstod behændig at benytte sig af sin Stilling
over for det übetydelige Neapel til at afslutte sin Isoleringspolitik
over for det mægtige England. Han lod sig ved Freden i Florens,
Marts 1801, nøje med, at Kong Ferdinand IV trak sine Tropper bort
fra Kirkestaten og forpligtede sig til at lukke sine Havne for England.
Denne Medgørlighed fra Bonapartes Side var et Led i hans Bestræ
belser for at vinde Rusland, som i den anden Koalition særlig var
traadt i Skranken for Bourbonerne i Neapel. Han havde med stort
Held Aaret i Forvejen benyttet sig af den lunefulde Czar Pauls Skin
syge over for Østerrig og hans Forbitrelse over den mislykkede engelsk
russiske Landgang i Holland i Efteraaret 1799. 7000 russiske Soldater,
der ved denne Lejlighed vare tagne til Fange, lod Bonaparte, vel for
synede med nye Klæder, drage hjem til Rusland igen. Czarens Had
imod Direktoriet slog nu over til Beundring for den Mand, der havde
styrtet det. Og da Bonaparte i Sommeren 1800 tilbød at overgive ham
Malta, havde han rørt en af de ømmeste Strenge i hans Hjærte.
Paul I var nemlig Malteserriddernes Stormester, og Maltas Besættelse
havde i sin Tid vakt hans største Harme mod Frankrig. Bonaparte
fortav klogelig, at den franske Besætning ikke længe vilde kunne
holde sig mod den engelske Flaade, men han havde ved sit Tilbud
opnaaet at saa Tvedragtens Sæd mellem de to tidligere Forbundsfæller.
Da Besætningen i La Valetta overgav sig til Englænderne i September
1800, og disse ikke syntes tilbøjelige til at respektere Stormesterens
Indsigelse, var det forbi med Venskabet; Czaren lagde Beslag paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
