Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 NAPOLEON
handlinger med Paven om Genindførelsen af Romerkirken i Frankrig.
Han vidste, at det hos mange, særlig i de højere Klasser, vilde frem
kalde Misfornøjelse, medens Folket inderst inde var fast knyttet til
den gamle Kultus. ,Jeg kan ikke,’ sagde han, ,opnaa samme Myndighed
over Folkets Samvittighed som Czaren og Sultanen, men jeg bør i al
Fald ikke vende Samvittighederne imod mig;’ og han udtalte som sin
Overbevisning, at Gudstjenestens Genindførelse vilde skaffe ham ,Folkets
Hjærte’. Over den politiske Betydning af Fred og Venskab med den
hellige Fader, havde han forlængst været paa det rene. ,Gennem Katholi
cismen,’ sagde han senere, ,vandt jeg Paven for mig, og ved min Ind
flydelse og Magt i Italien opgav jeg ikke Haabet om før eller senere at
kunne lede ham efter mit Ønske. Hvilken Indflydelse vilde jeg da ikke
faae, hvilket fast Greb over for det øvrige Europa.’ Den 15de Juni
1801 blev Konkordatet undertegnet i Paris. Kirkestaten blev atter over
ladt til Paven, og denne fik Statens Anerkendelse som Overhovedet
for den franske Kirke. Da Kirkegodset ikke blev tilbageleveret, tog
Staten sig fremtidig af Gejstlighedens Lønning. ,Sikke nogle herlige
Munkeløjer,’ sagde en gammel Officer til Bonaparte i Anledning af en
Fest for Konkordatet, ,der mangler bare den Million Mennesker, som
har ladet sig slaa ihjel for at ødelægge alt det, De stabler paa
Benene igen.’
Samtidig! med at Bonaparte forelagde Konkordatet i den lovgivende
Forsamling, indbragte han Forslag til Lovene om den offentlige Under
visning og om en ny Fortjenstorden, Æreslegionen. Om denne rejste
sig en Del Strid, idet man frygtede for, at den var Begyndelsen til
en ny Adel, og Republikanerne fremkom med mange Indvendinger
derimod. ,Jeg er sikker paa,’ svarede han, ,at man ikke skal kunne
vise mig nogen Republik, hverken i Oldtiden eller senere, hvor man
ikke har haft saadanne Udmærkelser. Man kalder det Tant og Gøgl;
nu vel, med den Slags Forfængelighed leder man Menneskene.’ Som
Bonaparte ved enhver Lejlighed gjorde alt for at fremhæve sit Herre
dømmes civile og borgerlige Karakter, saaledes fastsatte han ogsaa
her, at samme Udmærkelsestegn skulde gives for civile som for mili
tære Fortjenester, og gjorde en Lærd, Naturforskeren Lacépéde, til
den nye Ordens første Storkansler. Ved ligeledes at give samme Tegn
til alle Grader, til Generalen som til den Menige, gennemførte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
