Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE KONSUL 151
forekomme ham saa meget mere ønskelig, som Nutiden i saa Hen
seende var langt fra at svare til hans Fordringer. Hans Bestræbelser
efter seiv at lede alt, efter at samle alle Traade i sin egen Haand
vakte hos mange urolige Hoveder stærk Modstand; det viste sig i
Senatet, den lovgivende Forsamling og Tribunatet saa vel som uden
for. Bonapartes faste, myndige Regering var baade Jakobinere, Terro
rister og Royalister en Torn i Øjet, thi Folket aandede under hans
sikre Ledelse Dag for Dag mere frit, og Følelsen af, at han fuld
stændig havde fyldestgjort alle de Forhaabninger, man havde stillet
til ham som Fædrelandets Frelser, grundmurede hans Stilling for hver
Dag, der gik. Af hans Fjender vare Royalisterne de farligste; de havde
levet i den Tro, at Bonaparte kun vilde bane Vejen for Bourbonerne,
som de endnu hang ved religiøs Fanatisme. Hvor lidt
dette Parti havde formaaet at drage Lærdom af Revolutionen og dens
Omvæltninger ses af et Brev, som Prætendenten, Grev Ludvig af
Provence, Ludvig XVTs Broder, i Sommeren 1800 skrev til Første-
Konsul:
,Hr. General! De har for længe siden maattet føle Dem overbevist
om, at De har erhvervet Dem min Agtelse.
Dersom De skulde nære nogen som helst Tvivl om min Taknemlig
hed, da udpeg seiv den Plads, De ønsker at indtage, bestem seiv
Deres Venners Skæbne. Jeg er Franskmand i mine Grundsætninger;
den Overbærenhed, som er mig medfødt, vil Fornuften byde mig at
vise i forhøjet Grad.
Sejrherren fra Lodi, Castiglione og Arcole, Italiens Erobrer, kan
ikke foretrække en Døgnets Navnkundighed for den sande Berømmelse.
De spilder imidlertid den kostbare Tid: Vi ville kunne sikre Frank
rigs Ro. Jeg siger vi, thi jeg har, for at opnaa dette, Brug for Bona
parte, og han vil intet kunne udrette uden mig.
Hr. General! Europas Øjne hviler paa Dem, Berømmelsen venter
Dem, og jeg længes efter at bringe mit Folk Fred.
Ludvig.’
Bonaparte havde tidligere ladet lignende Skrivelser übesvarede. Nu
ønskede han imidlertid at gøre en Ende paa alle Forhaabninger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
