Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLEON 163
for Uklarheden og Sværmeriet i deres Søgen efter en ideel Statsform.
Med sin energiske Natur og i sin Foragt for alle taagede Idealer
havde han sluttet sig nær til Jakobinerne og var gaaet i Lære hos
Konventet i dettes kraftige, energiske og storstilede Politik, som han
gennem sine Forbindelser i Velfærdsudvalget har vidst god Besked
med. Hos ham, som med sin Fantasis storslaaede Forestillinger alle
rede havde forbavset sine Lærere, faldt Konventets Planer i den frugt
bareste Jord. Allerede Konventet stilede mod Verdensherredømmet for
overalt at kunne udbrede Revolutionens Grundsætninger og indføre
Menneskerettighederne. Thi Europa maatte først erobres af Frankrig,
inden det kunde blive befriet for sine Tyranner. Og for at opnaa
dette Herredømme havde Konventet alt skitseret den Politik, som
Bonaparte senere fulgte, og som i Hovedsagen var gammel fransk
Politik, Væddekampen med England om Førsterangsstillingen i Verden.
Men Enkelthederne i Planen træffe vi alt her, Landgangen paa Eng
lands Kyst, Afspærringen af Fastlandet for engelske Varer og Angrebet
paa England i Indien. Det var den gamle Jakobiner, der talte i Bona
parte, da han ved Festen i Anledning af Freden i Campo-Formio ud
talte de betydningsfulde Ord, hvis Rækkevidde dengang kun blev
forstaaet af nogle ganske Faa: Naar det franske Folks Lykke hviler
paa de bedste organiske Love, vil hele Europa blive Mt.’
Det blev ikke Direktoriet, der tog Konventets Energi og dets Planer
i Arv, men Italieneren Bonaparte, den dristige og behændige Svømmer
i Revolutionens vilde Malmstrøm, om hvem der blev sagt de alt an
førte betegnende Ord, at hans Karakter ikke ,kunde antydes ved de
Udtryk, som vi pleje at betjene os af.’ Det vil med andre Ord sige,
at han var os og vor Tid fremmed. Han syntes at høre hjemme i en
Periode, hvor alt var langt mere storslaaet end i vor, da Rigernes
Befolkning taltes i Hundrede af Millioner, i de kæmpemæssige Bygnings
værkers, i Pyrainidernes Dage. Og som han udbyttede Konventets
Politik, saaledes udnyttede han ogsaa Konventhærenes næsten religiøs
fanatiske, begejstrede Tapperhed i Kampen mod Europas Fyrster, og
Kampen for Frihedsideernes Udbredelse blev under ,Sejreus Kæle
dægge’, med den mærkelige Indflydelse, som han lige fra første Færd
udøvede paa den franske Soldat, til en Kamp for Hæder og Berøm
melse, til en Higen efter at udmærke sig i den lille Korporals Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
