Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 NAPOLEON
lige Indvielse af hans Værdighed. Carl den Store havde dog seiv
begivet sig til Rom for at blive kronet, og det franske Kejserriges
Magt, seiv over Kirkens Overhovede, kunde kun blive saa meget mere
iøjnefaldende, ved at Kroningen foregik i Paris. Derved vilde Hoved
staden ved Seinen paa en Maade faae sin Indvielse som det nye Rom.
Paa alle Maader lod Napoleon forståa, at han ikke herved agtede at
antyde et Afhængighedsforhold over for den hellige Fader. Paa Kro
ningsdagen den 2den December 1804 lod han ham vente paa sig, og
da Paven, som Programmet lød, vilde tåge den gyldne Laurbærkrans
for at krone ham med den, greb Napoleon den hurtig og såtte den
seiv paa sit Hovede, ligesom han ogsaa egenhændig kronede sin
Hustru Josephine. Hvad Paven opnaaede for sin Føjelighed var ikke
stort andet, end at Napoleon lod sig kirkelig vie til Josephine, og at
den gregorianske Kalender med alle dens Fest- og Helgendage fra
Iste Januar 1806 skulde afløse den republikanske.
Napoleon, den enevældige af Folket valgte Hersker, vilde ved denne
Ceremoni, som foregik med overordentlig Pragt, sætte bestemt Skei
mellem før og nu. Det havde først været paa Tale, at Kroningen
ligesom den store Bastillefest skulde foregaa paa Marsmarken, men
Napoleon vilde ikke tillade det. ,Dengang var Folket souverænt,’ sagde
han, ,alt skulde foregaa i dets Paasyn. Lad os vogte os for at give det
Anledning til at tro, at det forholder sig saaledes endnu.’ Ogsaa de
lattermilde Pariseres Lyst til overalt at finde noget komisk og nar
agtigt frygtede han. ,De ere vante til at se vore store Kunstnere paa
Scenen spille Kejser langt bedre, end jeg er i Stand til.’ Ogsaa paa
anden Maade gjorde han Forskel mellem det gamle og det ny. Han
antog ikke Kongenavn og valgte ikke Kronen som sin nye Værdigheds
Emblem; dertil tog han den antikke Laurbærkrans, og fandt i Titelen
Empereur en Betegnelse, der i franske Øren ganske havde Klangen
af den gamle romerske Feltherretitel: Imperator, og som bragte Krigs
herren i Minde, paa samme Maade som det germanske Kejser leder
Tanken hen paa Herskeren.
Dagen efter Kroningen aflagde Hæren Ed til Kejseren paa Mars
marken, og ved samme Lejlighed lod Napoleon uddele nye Feltmærker
til Afdelingerne, Stænger med en forgyldt Ørn paa Toppen. Ørnen
afløste straks Republikkens Vaabenmærke, den galliske Hane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>