Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NA P 0 L E 0 N
170
r
fremragende Mænd vare af ringe Herkomst og uddannede under
Revolutionen eller paa Slagpladsen; kun de færreste af dem havde
ved en omhyggelig Opdragelse erhvervet sig det gode Selskabs Sprog
og Væsen. De førte derfor Sproget og Manererne fra Kasernen ind i
Salonerne, og plumpe og uden Anstand havde de ondt ved at bevæge
sig paa de bonede Parketgulve. Og som Herrerne saa Fruerne; de
kunde først lidt efter lidt tilegne sig et Slags Hofvæsen ved at efter
ligne Medlemmerne af den gamle franske Adel, som Napoleon, særlig
gennem Kejserinden, den tidligere Marquise de Beauharnais, knyttede
til sit Hof.
Tonen ved dette kunde mulig være bleven livlig nok, hvis ikke den
Frygt, som alle uden Undtagelse nærede for Napoleon, havde lagt en
Dæmper paa ethvert Udbrud af fri Glæde, og Kejserens Hof blev
glimrende pragtfuldt, men kedeligt, koldt og stift. Han seiv hadede
for sin egen Person al Tvang, og det vindende og imødekommende
Væsen, som han i saa høj Grad formaaede at lægge for Dagen, nåar
det gjaldt at vinde nogen for sig, faldt det ham ikke ind at paatage
sig til daglig. ,Jeg er ikke et Menneske som andre, og de almindelige
Love for Moral og Optræden gælde ikke for mig,’ sagde han seiv, og
baade af Beregning og Tilbøjelighed aflagde han aldrig sit Hersker
væsen. Tarvelig i sine Vaner, fordringsløs og beskeden i sine Nydelser,
syntes han ikke at finde virkelig Glæde eller Fornøjelse ved noget
som helst og udtalte seiv, at han ikke var skabt for Fornøjelser.
Hans Tilbøjelighed fra hans Ungdoms Dage for stille Drømmerier
kunde endnu i Konsulatets sidste Tid vise sig paa en underlig
Maade. Naar han om Aftenen fra sit Arbejdsværelse kom ind i sin
Gemalindes Salon, lod han hyppig Lysene tildække med hvide Slør,
paabød Tavshed og holdt da meget af at fortælle seiv eller høre andre
fortælle Spøgelsehistorier; eller han lod sine italienske Sangere føre
drage en langsom, sagte tonende Sang, akkompagnerede nu og da af
en svag Musik fra nogle faa Strengeinstrumenter. Da saae man ham
hensunken i dybe Drømme, medens alle sad stille paa deres Pladser
og knap vovede at aande. Denne Tilstand syntes at skaffe ham en
vis Lettelse, og nåar han vaagnede op af sine Drømme, var han i
Regien munter og meddelsom. Eller han lod sin Yndlingsdigter Ossians
mørke Vers deklamere for sig, eller lyttede i Parken henrykt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
