Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 NAPOLEON
’<
’-
I dette Land havde Napoleons Kroning vakt en umaadelig For
bitrelse. Man havde der en ligesaa klar Opfattelse af Forholdene, som
General Bonaparte havde haft i 1797, da han skrev til Direktoriet:
Har vi kuet England, da ligger Europa for vore Fødder. ,Frankrig
har vovet,’ hed det i England, ,at sætte Jakobinismen paa Tronen i
Bonapartes Person. Det er en Fornærmelse mod Europas Konge
dømmer, og England skylder sig seiv at føre en skaanselløs Krig
mod Usurpatoren.’ Og under Frygten for den stadig truende Landgang
og med Løfter om rigelige Understøttelser i klingende Mønt spejdede
England mere end nogen Sinde før efter Forbundsfæller mellem Fast
landets Monarker. Allerede 1802 havde Talleyrand skrevet til den
franske Gesandt i London: ,England vil, hvis det tænder Krigsluen
paa Fastlandet, tvinge Første-Konsul til at erobre Europa.’ Disse Ord
stod lige saa godt ved Magt i 1804 som i 1802, og da England skyldte
sig seiv skaanselløs Krig mod Napoleon og af alle Kræfter søgte at
forlægge Krigsskuepladsen til Fastlandet, var dermed Europas Historie
for det første forud afgjort: Krig paa Kniven mellem Frankrig og
England med Forbundsfæller paa Fastlandet.
Det var at vente, at Napoleons Besættelse af det tyske Kurfyrsten
dømme Hannover maatte bringe det tyske Rige paa Benene imod
ham; men Kejser Frants vovede ikke efter sine uheldige og ud
mattende Krige at optræde imod den uovervindelige Napoleon og
søgte paa alle Maader at vise sin Føjelighed over for Frankrig.
Preussen ønskede ikke at træde ud af sin Neutralitet. Men derimod
var Rusland snart vunden. Thi Czaren følte sig forbitret over, at
Napoleon havde brudt sit bestemte Løfte til ham og ladet sine Tropper
besætte Neapel; tillige begyndte han atter at frygte den franske Politik
i Orienten. Og som det var denne, der bragte Rusland til at slutte
sig til England, saaledes var det Napoleons italienske Politik, der
endelig bestemte Østerrig til at slutte sig til Rusland. Thi efter
Monarkiets Indførelse i Frankrig syntes det kun at kunne være et
Tidsspørgsmaal, at den italienske Republik blev forandret til et arve
ligt Kongerige Italien. Og med et bonapartesk Dynasti i Italien vilde
Østerrigs Forhaabninger om at genvinde sine tabte Lande ganske
gaa til Grunde. Da derfor Napoleon i Marts 1805 i Milanos Domkirke
kronede sig seiv med den lombardiske Jærnkrone til Italiens Konge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
