Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 NAPOLEON
%
tanke derom. Nu vel, dette Paaskud ydede det engelske Landgangs
projekt. For 2 Aar siden kunde jeg ikke udtale mig derom, men det
var dog stedse mit eneste Maal.’ Ogsaa over for Franskmændene var
et Paaskud nødvendigt. Thi de betydelige pekuniære Ofre, som denne
Troppesamling fordrede, kunde han kun gøre Regning paa, nåar det
gjaldt en Tilfredsstillelse af de Franskes stærke Nationalhad til Eng
land. En Krig mod en af Fastlandsmagterne vilde aldrig blive saa
populær som en Krig mod England. Men da Efterretningen kom om
Østerrigs Tilslutning til Koalitionen og om dets truende Rustninger,
kunde han med nogen Ret erklære over for sit Folk, at Fastlands
krigen blev ham paatvungen. Hvor længe i Forvejen han havde be
sluttet den, og hvor ivrigt han havde ønsket den, derom vidste kun
ganske Faa Resked. Men han havde opnaaet, hvad han vilde; hans
Tropper stod rustede, og det gav ham, som han seiv havde erklæret,
et Forspring paa 20 Dage.
Ingen i Verden forstod vel at benytte et saadant Forspring som
Napoleon. Og ingen forstod bedre end han at skuffe sin Fjende.
Medens han allerede den 13de August skrev til Talleyrand, at han
havde besluttet sig til at angribe Østerrig og før November vilde være
i Wien, hvor Kejser Frants ikke skulde komme til at holde Jul dette
Aar, gav han endnu den 20de—22de August Skinordrer om Indskibning
af Tropper i Roulogne, Ordrer som skulde vedligeholde Troen paa, at
han stadig tænkte paa Angrebet paa England; men den 24de fik
Marmont hemmelig Ordre til med sine Tropper at gaa i Ilmarsch til
Mainz, og i Slutningen af Maaneden var hele Hæren i største Stilhed og
i hurtige Nattemarscher i Revægelse mod Øst. 4 Uger senere gik den
kampdygtige og kamplystne Storarmee, ca. 150,000 Mand, ført af lutter
unge men krigserfarne Generaler, over Rhinen.
Der var om Angrebsplanen iagttaget den dybeste Hemmelighed;
ingen franske Rlade turde meddele noget om Troppernes March, og
da Østerrigerne rykkede i Marken, troede de endnu, at Napoleons
Hovedmagt stod i Boulogne. Der havde nemlig bredt sig Rygter om,
at England, samtidigt med Østerrigernes Fremrykken mod den franske
Grænse, der vilde nøde Napoleon til at sprede sine Kræfter, agtede at
forsøge en Landgang paa fransk Kyst. Og da tillige de i Tyskland
aldrig slumrende Rygter om, at Utilfredsheden med Kejserens Regering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
