Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 NAPOLEON
hans fremragende Mænd. Ved Siden heraf gjorde Napoleon en Plan til
Virkelighed, der i mer end hundrede Aar havde spillet en Rolle i
fransk Politik, idet han nemlig af Bayern, Wilrttemberg, Baden og en
Mængde Smaastater i det vestlige Tyskland oprettede Rhinforbundet
som en Modvægt mod Preussen og Østerrig. Det skulde staa under
hans Beskyttelse og var som Følge deraf i nært Forbund med Frank
rig. Det blev her udtalt fra tysk Side, at man i høj Grad ønskede det
gamle vesterlandske Riges Genoprettelse under Kejser Napoleon, saa
ledes som det havde været under Carl den Store, sammensat af
Italien, Frankrig og Tyskland. Og Rhinforbundets Oprettelse betød
i Virkeligheden det gamle tysk-romerske Kejserdømmes Opløsning.
Samme Dag, den Iste August 1806, paa hvilken Forbundets Oprettelse
blev meddelt den tyske Rigsdag, erklærede den franske Gesandt paa
sin Herres Vegne, at han ikke længere anerkendte noget tysk Kejser
rige; den 6te August nedlagde Kejser Frants sin Værdighed som tysk
Kejser, men anerkendtes som Kejser af Østerrig.
For at sætte alt dette igennem havde Napoleon ladet sine sejrrige
Tropper blive staaende i Sydtyskland, ja, i Østerrig seiv holdt han
endnu en Fæstning besat, og Troppernes Stilling var tillige med Hen
sigt gjort saa truende for Preussen, at dette Land ikke turde undslaa
sig, da Napoleon i Februar 1806 fordrede, at Preussen skulde lukke
alle Hannovers og sine egne Nordsøhavne for England; en Fordring,
som vilde bringe saa vel den preussiske Sø- som dens Landhandel
meget betydelige Tab, og som tillige maatte udsætte Preussen for en
Krig med England.
Det vakte derfor et umaadeligt Røre i Berlin, da det i Juli 1806
rygtedes fra London, at Napoleon her havde tilbudt at give Hannover
tilbage til den engelske Konge, der med hele sit Hjærte hang ved
sine tyske Lande. Koalitionens Fader, Napoleons uforsonlige Mod
stander, William Pitt, var nemlig imidlertid død, af Græmmelse over
sine fejlslagne Planer, siges der, og i James Fox var der kommet en
franskvenlig Leder af den udenrigske Politik. I den fredelige Stemning,
som betegnede hans korte Styrelse, var Tilbudet om Hannovers Tilbage
givelse kommet frem, og var straks bleven benyttet af Krigspartiet i
Preussen; dette levede med Dronningen i Spidsen højt paa Traditionerne
fra Frederik den Stores Dage. Den svage Konge kunde ikke modstaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>