Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 205
blevet overmæt. Det var kommet saa vidt, at man med Ligegyldig
hed i Paris modtog Efterretningen om Sejren ved Jena. For at til
fredsstille Nationalforfængeligheden paa en anden Maade og samtidig
belønne de øverste Embedsmænd og Hæren oprettede han i 1808 en
ny, upolitisk Arveadel. Nu først foretog han Fordelingen af de italienske
og tyske Hertugdømmer mellem sine Generaler og Marskaller. Med
Titlerne vare forbundne rige Landsdele og Domæner samt store Ud
betalinger i rede Penge. Berthier fik 1 Million fres., Masséna o. a.
hver 600,000, nogle 400,000 eller 200,000. 12 Millioner fordeltes mellem
Soldaterne; en Invalid fik 500 fres. aarlig o. s. v. 5 Civil-Embeds
mænd bleve ligeledes Hertuger; de øvrige højeste Embedsmænd,
Ministre, Senatorer o. a. fik Ret til Grevetitlen, Præsidenterne i Ret
terne, Borgmestre o. fl. a. til Barontitlen; de var alle berettigede til,
nåar de oprettede Majorater af en vis Størrelse, at lade Titlen gaa i
Arv med Majoratet. Ligeledes kunde Riddere af Æreslegionen og Stor
dignitarerne lade deres Ridder- og Fyrsteværdighed gaa i Arv til
Efterkommerne. De første maatte oprette Pengefideiscommiser paa
3000 fres. Rente aarlig; de sidste maatte op til 200,000 fres.
Belønning for dem, der vare med ham, Frygt for dem, der var imod,
det var Napoleons Grundsætning. Paa ethvert Tilløb til Kritik af
hans Foranstaltninger lagde han sin tunge Haand, og med Rette siger
en Samtidig: ,Hvad han frygter mest er, at.man — fjernt eller nær —
anvender eller endog kun beholder sin Dømmekraft.’ Pressen blev
kneblet, alle moderne Skuespil, som kunde indeholde mer eller mindre
skjulte Hentydninger, blev forbudte, og Litteraturen lagt i Baand paa
alle Maader. Allerede som Første - Konsul harmedes han over en
Linie i Tragedien ,MérOpe’, som lød saaledes: ,Den første, som blev
Konge, var en Soldat, der havde Lykken med sig.’ ,Den Mand, der
hæver sig til Tronen,’ sagde han, ,er den første Mand i sit Aarhun
drede. Der er ikke der Tale om Held eller Lykke; der er Fortjeneste
paa den ene Side og Taknemlighed paa den anden.’ Under Kejser
dømmet hørte der endnu mindre til for at opvække hans Vrede. En
af dem, der mere end de fleste andre fik denne at føle, var den
intrigante Fru de Stael (Portræt Side 78), som allerede var faldet
baade Konventet og Direktoriet til Besvær. Hendes store Beundring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
