Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 207
k
Paa denne Maade skaffedes der Brød til mange Millioner Munde, og
den ulmende Misfornøjelse svandt for Beundring for Statsskibets utrøtte
lige Chef, der førte Roret med usvækket Kraft i Krig som i Fred.
,Kejseren er god og let at komme ud af det med,’ hedder det i en
Optegnelse fra Datiden, ,naar intet fortrædiger ham.’ Denne Tilføjelse
er i høj Grad indskrænkende, thi i Napoleons store Husholdning var
der altid et eller andet, som fortrædigede. Og saa var Kejseren ikke
god at komme ud af det med. Hans første Vredesudbrud vare for
færdelige, og det Sprog og de Udtryk han benyttede sig af — kraftige
og voldsomme nok i sig seiv — blev endnu voldsommere og mere
stødende ved at lyde i Ludvig XIVs Sale. I saadanne Øjeblikke kunde
han udstede Grdrer, der tydede paa Haardhed og Hævnlyst, og som
han senere tilbagekaldte; men han kunde i Regien, hvis det var nød
vendigt, øjeblikkelig dæmpe sin Harme. Ofte morede det ham imidlertid,
med en Følelse af Skadefryd — der var meget stærkt udviklet hos ham,
og som mulig stod i Forbindelse med hans Lyst til at rive itu og til
at vise Kærtegn, der bragte Taarerne i Øjnene paa den, der modtog
dem — at holde Folk i Skræk ved at fremtvinge en Vrede, som han
ikke følte. Ingen turde efter det nye Ceremoniel uspurgt tiltale ham,
end ikke hans Brødre, ingen turde sætte sig i hans Nærværelse, ingen
— undtagen Lannes — sige Du til ham. Kejserinden seiv turde kun
tiltale ham: Deres Majestæt, og skælvede for ham, som alle andre.
Ved de største Festligheder, hvor der udfoldedes den mest straalende
Pragt, herskede der derfor en trykkende Tavshed; Folk kedede sig
til døde under de endeløse Tragedier; Damerne forfærdedes over de
plumpe Spørgsmaal, som Kejseren morede sig med at gøre dem, eller
over den Aabenhed hvormed han omtalte deres private Liv. Han
alene paalagde sig ingen Tvang og var — trods Kejserværdigheden —
grov, uopdragen, usømmelig, hvis det morede ham, medens alle andre
holdtes i den utaaleligste Tvang. ,Hoffet,’ siger Grev de Chaptal i sine
Erindringer, ,var en Galej, hvor alle roede i Takt.’
Den kokette og letsindige Fru de Bonaparte var i Aarenes Løb
blevet den underdanige, ængstelig ydmyge Kejserinde Josephine. Hun,
som i sin Tid havde givet sin Mand saa megen Aarsag til Skinsyge,
maatte nu seiv lide alle dens Kvaler, og turde endda ikke beklage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
