Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 NAPOLEON
da en østerrigsk Parlementær bragte Forslag om en Vaabenstilstand.
Efter lange Forhandlinger undertegnedes Freden den 13de Oktober
paa Schønbrunn ved Wien, hvor Napoleon opholdt sig. Østerrig maatte
atter afstaa Landsdele — Vest-Gallicien og Krakau til Storhertug
dømmet Warschau og Landene ved det adriatiske Hav (de illyriske
Provinser) til Frankrig — samt betale 100 Millioner Francs i’ Krigs
omkostninger.
Men 24 Timer før Kanonerne om Morgenen den 14de fra Wiens
Volde forkyndte Fredsslulningen, havde man uden for Byen, i Nær
heden af Schønbrunn, hørt Dødstrommernes dumpe Lyd og kort efter
den knitrende Lyd af en Geværsalve. Det var en ung tysk Student,
Friedrich Staps, en saksisk Præstesøn, som blev skudt. To Dage før
var han kommen til Stedet og havde ved en Revu søgt at trænge ind
paa Napoleon. Han var bleven grebet og fundet bevæbnet med en
lang Kniv. Han tilstod, at det havde været hans Agt at dræbe Kej
seren. Napoleon forhørte ham seiv: ,Hvem har tilskyndet Dem til
denne Forbrydelse?’ — ,Ingen,’ lød det modige Svar. ,Det er min
faste Tro, at jeg, ved at dræbe Dem, vilde yde mit Fædreland og
Europa den største Tjeneste.’ — ,Vilde De takke mig, hvis jeg be
naadede Dem?’ — ,Jeg vilde alligevel søge at dræbe Dem en anden
Gang.’
Mon Napoleon sad rolig paa Dommersædet over for denne unge
Frihedsmartyr? Eller mon der randt ham i Hu, at han en Gang som
Første-Konsul havde staaet ved Jean Jaques Rousseau’s Grav paa
Poppeløen ved Ermenonville, og havde sagt: ,Det vilde have været
bedre for Frankrigs Fred og Ro, om denne Mand aldrig var bleven
født.’ Hvorfor, Borger Konsul? var der bleven spurgt. ,Fordi han har
forberedt den franske Revolution.’ Jeg troede ikke, blev der atter ind
vendt, at De egentlig havde Grund til at beklage Dem over Revolu
tionen. ,Naa, Fremtiden vil vise, om det ikke vilde have været bedre,
om hverken Rousseau eller jeg nogen Sinde havde eksisteret.’
Men havde han dengang i Begyndelsen af sin Løbebane, haft Øje
blikke, hvor han tvivlede om at naae sit Maal, den gamle Verdens
Sammensmeltning til et Rige, hvor han seiv skulde herske som den
kronede Washington; havde han af og til ikke tænkt sig Mulig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
