Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 NA P 0 L £ 0 N
I
Ogsaa hos Imperatoren havde Aarene gjort deres Indflydelse gæl
dende. Hans Levemaade var lige saa tarvelig som før. Middagen ved
det kejserlige Taffel i Paris varede kun 10—12 Minutter; men han
var bleven førladen, hans Hud havde faaet en mat, blegfed Tone, og
han var bleven mindre hurtig, mindre bevægelig. Allerede 1809 blev
det sagt om ham, at han mere førte Krigen af Pligt end af Lyst.
I 1805 havde han seiv sagt: ,Man kan kun føre Krig i en vis, bestemt
Tid. 6 Aar endnu duer jeg dertil, da maa ogsaa jeg holde op.’ De
6 Aar vare forløbne, men Napoleon kunde endnu ikke tænke paa at
stikke Sværdet i Skeden, hos ham alene var den hellige lid ikke
slukket. Den skulde blusse op endnu i klare Flammer, inden den blev
kvalt. ,Jeg har lært, hvad jeg kan byde mine Øjne og mine Ben af
Anstrengelse, men for min Aandskraft kender jeg ingen Grænser.’
Men en stor Fare saae enkelte af de skarpeste lagttagere omkring
Kejseren deri, at han efterhaanden havde fjernet sig langt fra sin
Armee. Det stive Ceremoniel havde, særlig efter hans Bryllup med
Marie Louise, bidraget sit dertil; Paraderne blev indskrænkede og
mistede deres instruktive Karakter, og Kejseren begyndte, efterhaanden
som han fik større Masser at manøvrere med, at blive fremmed for
sine Soldater. Naar han som Første-Konsul en Dag ved Paraden havde
uddelt Æressabler til sine Krigere, spiste de alle ved hans Bord
— Officerer og Menige — sammen med hans Hustru, Ministrene og
Senatorerne. Og en saadan Hæder glemtes aldrig. Men disse Tider
vare forbi. Naar han i 1812 ved en Parade havde udmærket en Del
af sine Officerer og Soldater, bleve de inviterede til en fortræffelig
Diner i en Restaurant, men Befalingsmændene for sig og Menige for
sig. Det var et Gilde; men det var ikke den samme Ære, at lade sig
flot bespise paa Kejserens Bekostning, som at faae en tarvelig Middag
ved General Bonapartes Bord.
I Slutningen af Maj 1812 stod Napoleons umaadelige Hær, sammen
sat af Franskmænd og Italienere, Tyskere og Hollændere, Østerrigere
og Polakker, ved Weichselfloden. Den var delt i tre Hovedafdelinger:
Hovedarmeen under Napoleons egen Kommando, en Afdeling under
Vicekongen af Italien og en under Kongen af Vestfalen, og talte med
Reserverne over 600,000 Mand og 1350 Stykker Skyts. Napoleon, som
allerede i 1808 havde indhentet Oplysninger om Naturforholdene ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
