Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 NAPOLEON
ei
*•
hvad havde han ikke været Vidne til, efter at Hæren havde forladt
Vilna? Thi allerede her begyndte Elendigheden. Den regelmæssige For
plejning var forlængs ophørt, Brød og Tvebakker manglede ganske; de
stadige Kjødspiser gjorde Soldaterne syge — en Blodgangsepidemi stødte
til og rev dem bort i hundredevis daglig — og den ntaalelige Hede paa
de tunge, støvede Veje udmattede dem, saa de knap formaaede at gaa;
mange styrtede døde om, andre lænede Panden mod Bøssepiben og skød
sig en Kugle gennem Hovedet. Lig i Tusindtal af Mennesker og af de
udmattede Heste, som kun fik Stråa fra de elendige Huses Tage at
æde, fyldte Vejene og Grøfterne og forpestede Luften med Stank.
Synet af alle disse Lidelser og den stærke Hede udøvede en over
ordentlig Indvirkning paa Napoleon; han led i Forvejeo. af Feber og
af en smertelig Underlivssygdom, der næsten gjorde ham det umuligt
at sidde til Hest. Han blev urolig og nervøs og syntes stundom at
miste den Overlegenhed, han ellers altid havde besiddet i Krigen.
Han stod imidlertid nu omtrent ved det Maal, han oprindelig havde
sat sig for det første Aars Felttog, i Porten ind til selve det russiske
Rige mellem Dvina og Dnjepr. Men blot Marchen gennem Lithauen
havde kostet en Tredjedel af Armeen og mer end 10,000 Heste. Dog,
Napoleon kunde ikke afslutte Felttoget uden en Sejr, som kunde rejse
Modet hos hans medtagne Tropper og gengive dem Troen paa hans
Uimodstaaelighed. Den Tanke, som mulig pinte ham seiv, at hans
Lykkestjærne var i Færd med at slukkes, maatte han have Vished
for. Ved Vitebsk begyndte Landskabet at blive mere frugtbart; nåar
Tropperne havde faaet hvilet ud i nogle Dage, vilde han kunne rykke
frem mod Smolensk. Denne gamle By var Nøglen til det egentlige
Rusland, og den kunde Russerne umulig lade falde i hans Magt uden
Sværdslag. Der var godt Vinterkvarter at faae, men der stod først og
fremmest Fjenden, og alle, Officerer og Soldater, mest dog Over
generalen, længtes efter et Slag som efter en Fest.
Men ogsaa her lykkedes det Russerne den 17de August at slippe
Napoleon af Hænde. Hans voldsomme Angreb paa Byen blev straks
slaaet tilbage med betydelige Tab, og han havde atter her en blodig
Fægtning med Arriéregarden af den fjendtlige Hær, som ikke rømmede
Byen, før Vejen til Moskva var dækket, og før der var sat lid paa
alle Oplag og Magasiner. Synet af den øde By gjorde et uhyggeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
