Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 233
Kejseren lod transportere paa Bagagevognene, blev kastede af, nåar de
generede. Ingen vilde have rakt sin Haand ud for at hjælpe sin Fader.
Al Evne til at føle var udslukket, man knurrede ikke en Gang imod
Skæbnen. Saaledes vare Forholdene i Almindelighed; -men det skal
ikke glemmes, at der af franske Læger og Officerer, vel ogsaa af
mangen menig Mand, under disse fortvivlede Forhold udvistes et Helte
mod og en Opofrelse uden Lige for at lindre Savnene og Lidelserne for
deres Folk og Kammerater.
Men et Gode bragte denne Sne dog. Den dækkede barmbjærtig med
sit hvide Lagen Ligene af de Kammerater, som fra Udmarchen i Tusindvis
laa langs med og paa Vejen, og den dækkede hurtig dem, som styrtede
om paa Tilbagetoget. Det var som en uhyre Kirkegaard, med Snegrave
for Jordgrave. Paa en Bivouakplads laa efter blot een Nats Bivouakering
300 Døde under Sneen; Skytset blev etterladt, nåar Hestene styrtede
om af Sult. De bleve øjeblikkelig slagtede og fortærede af Soldaterne.
Langsomt bevægede det store Tog sig mod Smolensk. Men ved
Viasma maatte Davout den 3dje November beståa en haard Kamp
med Kutusov, der kostede ham 4000 Døde og 3000 Fanger. Vejen fra
Viasma til Smolensk tilbagelagdes under idelig Fægtning, og det var
kun ved Neys heltemodige Anstrengelser, at Franskmændene naaede
at besætte Smolensk, før Fjenden kom.
Kejseren havde i Begyndelsen tilbagelagt Vejen i sin Vogn, men
snart blev Vejene for ufremkommelige, og han maatte da, som [de
fleste af hans Generaler, gaa til Fods. Og med en tynd Spadserestok i
Haanden saas den lille Skikkelse i en polsk Pels og med den trekantede
Hat marchere ved Siden af Hæren over de endeløse Snemarker. Men
ikke en Trækning i hans blege, stenhaarde Ansigt forraadte, hvad han
led. Dog, Enden var ikke endda. I Smolensk, hvor han havde haabet
at finde rigelige Forraad og alt i Orden til Vinterkvarter, ventede ham
nye Skuffelser. Thi de utilstrækkelige Oplag, der fandtes her, blev
allerede i de første Dage plyndrede af de udsultede Soldater, og til
med var den der stationerede General, Victor, bleven slaaet tilbage
af Russerne, saa Linien mellem Dvina og Dnjepr ikke længere lod
sig holde.
Men hvad der såtte Napoleon allermest i Uro, var en Melding, han
havde faaet fra Paris et Par Dagsmarcher fra Smolensk om en Sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
