Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 NAPOLEON
sidste Dage have I lige som i Lykkens Dage til enhver Tid været
Mønstre paa Tapperhed og Troskab. Med Mænd som Eder vilde vor
Sag ikke være tabt, men Krigen var uden Grænse. Det vilde være
bleven en Borgerkrig, og Frankrig vilde kun være bleven saa meget
ulykkeligere. Alle vore Interesser har jeg ofret Fædrelandet. Jeg rejser,
men I, Venner! ville vedblive at tjene Frankrig! Dets Lykke var min
eneste Tanke, og vil altid være mine Ønskers Maal. Naar jeg har fun
det mig i at leve, er det for at tjene Eders Berømmelse. Jeg vil op
tegne de store Bedrifter, som vi have udført i Fællesskab . . . Farvel,
Børn! Jeg vilde gerne omfavne enhver af Eder og trykke ham til mit
Bryst. Lad mig i al Fald omfavne Eders General. Kom, General Petit,
lad mig omfavne Dem. Bring mig Faneørnen at jeg kan omfavne den
— gid det Kys jeg trykker paa den vil give Lyd for Etterkommerne.
Farvel, Børn! — jeg ønsker Eder alt godt — glem mig ikke.’
,Jeg hørte kun Suk og Hulken i alle Bækkerne,’ siger et Øjenvidne,
en gammel Soldat, ,og jeg kan sige, at jeg seiv græd mine modige
Taarer, da jeg saae min kære Kejser rejse bort.’
Napoleon drog bort under Ledsagelse af 4 Kommissærar, som de
allierede Fyrster havde forlangt skulde følge ham. Czaren havde for sit
Vedkommende overdraget General Schuvaloff dette Hverv og tilføjet
de Ord: ,Det er en stor Mission, jeg betror Dem; De indestaar med
Deres Liv for, at ikke et Håar krummes paa Napoleons Hovede.’ Til
føjelsen kunde være betimelig nok, thi Bejsen var ikke uden Fare.
Befolkningen i Provence var ved royalistiske Agenter bleven i høj
Grad ophidset imod den «korsikanske Menneskeæder". Ved Skifte
stationerne samledes Folk i store Hobe, slog Vognenes Buder ind og
i Saint Canarat maatte Napoleon forklæde sig for at kunne fortsætte
Bejsen. Men hans Sindsligevægt var brudt. I Valence traf han Auge
reau og uvidende ora dennes hadske og fjendtlige Færd over for ham,
tog. han ikke i Betænkning at hilse paa ham, men Hertugen af Castig
lione fandt det ikke: Umagen værd at hilse igen. Ydmygelserne, Skuf
felserne og endelig Frygten for. Pøbelens Voldsomhed og for Boyal
isternes Snigmordere kuede hans Viljekraft. Ligesom ved tidligere
sindsoprivende Begivenheder fik han Krampegraad og en nervøs Tale
syge, snakkede væk, løst og fast, uden seiv at vide hvad han sagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
