- Project Runeberg -  Napoleon /
251

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KEJSER 251
Napoleo übicumque felix o: Napoleon er lykkelig, hvor end han færdes.
Men der var to Ting, som traadte forstyrrende i Vejen for den Sindsro,
han gerne vilde bære til Skue. Det var Minderne, og det var hans
Fjenders Optræden. Minderne, ikke blot om hvad han havde været,
om hans politiske og hans Personligheds Magt, men ogsaa om hans
Hustru og Søn; og hans Fjenders Optræden, ikke blot over for ham
seiv personlig, men over for det Land, han havde styret.
Der var ved Forliget i Fontainebleau ikke blevet tåget nogen Bestem
melse om Marie Louises Forhold over for Napoleon. Hun havde faaet
Provinserne Parma, Piacenza og Guastalla og udtalte seiv den Gang som
sit Ønske at dele Skæbne med sin Ægtefælle. Hele Sommeren ventede
denne ogsaa stadig hendes Ankomst, lod indrette Værelser til hende
og talte om sin Glæde over at skulle have sin Søn hos sig. Men de
allierede Fyrster havde bestemt, at hun under ingen Betingelse maatte
slutte sig til Napoleon, og endnu mindre at hans Søn maatte komme i
Forbindelse med ham; Metternich, som kendte hendes indolente, uselv
stændige Natur, fandt da paa den Udvej — for at undgaa Skandalen
ved en tvungen Skilsmisse — at vende hendes Sind bort fra Napoleon
ved at skaffe hende en Elsker. Han valgte hertil en Mand med de
fornødne Talenter i Retning af Forførelseskunst, Grev Neipperg, og
lod ham følge den unge Kejserinde paa en Baderejse som opvartende
Kavaler. Marie Louise glemte i Løbet af et Par Maaneder sine smukke
Talemaader om sin Ægteherre og søgte Trøst hos sin nye Ven.
Napoleon, for hvem det vilde have haft stor politisk Betydning om
Kejserdatteren havde viist sig standhaftig over for ham, udtalte sig
med stor Bitterhed om hendes Tavshed til den engelske Kommissair
Sir Campbell, der stadig opholdt sig paa Elba. ,Min Hustru skriver
ikke mere til mig,’ sagde han med skælvende Stemme, „min Søn er
tåget fra mig, for, som fordum de Overvundnes Børn, at pryde Sejr
herrens Triumftog. Kan man i nyere Tider finde Mage til Barbari?’
Men ogsaa hans Fjenders Optræden over for ham seiv personlig
kunde vække Uro. Ludvig XVIII havde begyndt med uden videre at und
lade at betale ham de i Forliget fastsatte aarlige Rentepenge; han havde
ingen som helst Mulighed for at tiltvinge sig dem, og af Øens Indtægter
kunde han ikke leve. Dertil kom de stadige Rygter om, at man vilde
lade ham bortføre, snart af Spaniere, snart af algierske Sørøvere. Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free