Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 253
sin Fremrykken mod Paris og med Vilje lagt den uden om Provence
og Sletterne, hvor Folk gennemgaaende vare royalistisk sindede.
Hvilken Forskel fra 1799, da han omtrent paa samme Sted steg i
Land, og da Navnet Bonaparte som en Løbeild jog gennem Landet
overalt vækkende Haab og Begejstring! Nu maatte han ad Sideveje
i Alperne gaa op gennem Dauphiné; den fattige, revolutionaire Befolk
ning heroppe var hjælpsom og imødekommende nok, men han maatte
dog, i Steelet for at høre Begejstring over sin Genkomst, høre Beklagelser
fra Borgmesteren i en af Byerne. ,Nu begyndte vi lige at falde til 80,
hvorfor kommer De nu igen og vender op og ned paa alting?’
Men over for Tropperne viste han sin gamle Overlegenhed. Uden for
Grenoble rykkede en Bataillon frem for at spærre ham Vejen. Napoleon
lod sin Garde gøre Holdt, gik alene frem mod Ludvig XVIIPs Soldater,
rev den gråa Overfrakke op, og raabte: ,Hvem af Jer vil skyde paa
sin Kejser?’ — ,Kejseren leve!’ lød det tilbage fra Soldaterne, der
øjeblikkelig gik over og sluttede sig til hans Garde. Efterhaanden som
han rykkede frem, sendte han Opraab i Forvejen til Tropperne, der
skarevis strømmede til ham. De højere Officerer holdt sig tilbage, og
kun Ney og" Masséna reves med. Da Napoleon nærmer sig Lyon, er
han fulgt af 7000 Mand, og i Paris, hvor Begeringen havde begyndt
at anse det hele for et naragtigt Eventyr, maatte man nu til at tåge
det alvorligt. Den 19de flygtede Ludvig XVIII fra Hovedstaden, og den
20de stod Napoleon atter i Tuilerierne. ,Nu er vi her, og nu maa vi
indrette os paa at blive her,’ kunde han sige igen, som han havde sagt
paa det samme Sted efter 19de Brumaire til Bourienne. Men han havde
dengang haft mere Tillid til sin Lykke, end han havde nu, og han
aabenbarer sit Kendskab til Folkets lunkne Følelse og Stemning i de
Ord: ,De har ladet mig komme, som de har ladet de andre gaa.’ Han
gjorde sig ingen Illusioner, men han stolede paa Hæren og haabede
at kunne vinde Folkestemningen for sig.
Det hjalp imidlertid ikke, at han gav gyldne Løfter om Fred og
Frihed; man vilde have Garantier for hans Ord, og dem kunde han
ikke give. Thi paa det afgørende Punkt havde han tåget fuldstændig
fejl. Kongressen i Wien var ikke, som han havde stolet saa sikkert
paa, opløst paa Grund af Fyrsternes Uenighed. Tværtimod, man var
netop begyndt at blive enig og var samlet endnu, da Budskabet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
