- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
10

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 Billed^ Magazin.

vore forfædre have efterladt os. Men
sætte vi os i Tanken tilbage til hiin Tid,
da hele Landet var øde og ubeboet, et
næsten nigjennemtrængeligt Vildnis, en
uhyre Masse as golde Klipper og mørke
Skove, stride Elve og vaade Sumpe, Alt
saadant som d^et var ndgaaet c^f (^nds
Haand, og nden anden Herre end de vilde
Dør, som strede med en karrig Ratnr om
deres føde, og Sneen, som, kjæmpende med
den matte Sol, kun saa Maaneder af
Aaret veg tilbage fra de lavere liggende
Egne, for snart igjen sorbitret, at styrte
ned sra sine fjelde over den Ratnrpragt,

som, trods dens trnende R^tbosk^b,
udsol-dede sig ved Bjergenes fod i vilde og

dristige former, mett smilende og
nngdom-meligt. Reppe begyndte denne Ratnr ved
Solens Rærmelse at vctagne og glæde sig
i sit Liv, sør Rordens barske Aand
styn-gede Vinteren nd over den, og klædte den
i Ligets Liin, medens alene Sommerens
(^rønt, mørkt og alvorligt som Tålmods

og Standhastigheds Sindbilleder,
sør-geligt som et næsten fortvivlende Haab,

fra (granernes urette lod ane en ny
Op-vaagnen af hvad der nn var dødt og for-

kuet. Denne samme Aand var imidlertid
ingen ond Aand; thi den var ingen anden

end (^uds egen, som styrkede Landet til
en ny Sommer og til at modtage en
fuld-kommenhed, som knnde svare til den Ra-

tnr, han havde givet det. i sin
Mang-soldighed lod han andre Kræfter virke her

end i Syden; men de alle vare til det
Bedste. Han lod dem tumle sig og øve
sig i selve Vinterens Skjød; maatte end
Blomsten visne og dens farvers ^ragt

tabe sig, saa vilde dog selve isen
ester-ligne den, danne sig til knnstige og syn-

derlige figurer øg opsange Lysets Stra^

ler, for selv at glimre ved den laante
glands; og var end Solen borte, saa le^

gede dog de kl^re muntre Rordlys pa^
Rordens Himmel med brogetfarvede Bib
leder. Det var som om en lystig Kobolt
tumlede sig i Kulden og Mørket.^ mell
naar Alt kom til Alt, var det dog knll
en venlig (guddom, som vaagede over Lam
det, og gav det en Karakteer, hvorvel
den beredte Manges Lykke; den udrustede
det med mange hemmelige Kræfter, for
at gjøre det behageligt og godt at bo i;
disse gjærede, og Landet blev ikke et dødt

Lem i Skabningen.

Saadan var den Ratnr, som ventede

paa Mennesker, som laa der stille og
længselfuld, omgjærdet af haarde Klipper
og Rordhavets Bølger, langt hen mod
Vest, men sknende ester Lyset mod Ost,

hvorsra dell end useede Hersker skulde
kom-me. Der gives endnll adskilligt inderligt

og Mystisk i dette L^nd; der er en ^oesi
ved det, som ikke kan være nbekjendt sor

deu, som lever i det med opvakt Sands
og et reent, aabent Sind; en vemodig
glctd men stolt følelse er endnu næsten

uadskillelig sra en skjøn og klar
Vinteras-ten i vore øde Skove; hvormange as os

have ikke nydt denne følelse, men hvor^
ledes maatte det ikke være dengang ! Der^
ndsordredes en overordentlig Krast og Til^
lid til at vove slg nd i denne nmaadelige,.
sorunderlige, ængstelig stille Ratnr; hvo
var det, som sørst vovede at asbryde denne
hellige Tanshed, og at lade Rybyggerøxen
omhugge de gamle, uberørte Skovej Vi
vide det ikke. Menneskeslægtens,
saavel-som den øvrige Ratnrs Oprindelse og
Barndom, ere omhyllede as et Slør, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free