- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
50

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Billed-Magazin.

sjeldne Adfærd, i det den brølende af
Smer-te løb omkring paa Slagmarken. Ved
denne Leilighed traf det fig, at en
lige-ledes saaret Soldat laa den i Veien, og
useilbarligen maatte blive søndertraadt as
Dyrets mægtige fødder, dersom han ikke
kunde komme as Veien. Men den stakkels
Mand var saa ndmattet sormedelst sine
Saar, at han ikke sormaaede at bevæge
stg sra Stedet, og allerede stod det nhyre
Dyr tæt soran ham. Men som om det
gjorde den ondt at soraarsage den
Hjæl-peløse Smerter, fattede Elephanten ham
med Snabelen om Livet, svingede den
for-sprækkede høit over stt Hoved, lagde ham
med stor Omhu igjen ned ved Siden, og
sortfatte iilsomt stn Vei.
Reisende sortælle som et Exempel

paa Elephantens Klogskab og
Hengiven-hed sox stn Opsynsmand og Herre, at de

en Dag havde seet, hvorledes ett Moder
overlod sit lille Barn til en stor Elephants
Varetægt, medens hnn selv gik hen til stne
forretninger. Elephanten stod ude raa
Marken og var lænket med den ene fod

til en Pæl, og Barnet, som endnu ikke
kunde gaae, krøb omkring ved Sidens as

den og nnder dem Raturligviis var det
ikke det mindste bange sor den, da det

var saa vant til Synet as den, som i
omtrent til Synet as en Hunskat eller

ett tro Huud.
Elephanteu tabte ikke Barnet assyne
øg vel vidende, at dett var lænket, øg
alt-saa ikke kttttde bortfjerne fig længere, end
Lænken tillod, lod den heller ikke Barnet
krybe længere bort, end at den knnde naae
det med sin Snabel. Saasnart det
syn-tes at overskride denne (^rændse, løftede
den det forsigtigt op øg lagde det igjen

ned paa den samme Plet, hvor det laa,
da Moderen overgav den det. Denne

Adfærd sortsatte den ufortrøden, indtil
Moderen var kommen tilbage, og ve detl
fremmede, der før havde villet nærme
stg den Lille!

^ln^nst ^ernran ^ran^e.

^ngnst Herman franke, Stifteren af
^aisenhnset i (^lancha, ett forstad til
Hal-le, hører nnegtelig til stn Tids mærkvær-

digste Mænd, og tillige til de saa ^dle,
hvis hele Liv og Virken var helliget Men-

neskehedens aandelige Vel. Stort er det,
som han ved stne Bestræbelser har
opnaa-et. Stort og herligt, hvad han har
sttld-elldt i urokkelig Tro, i klippefast Tillid,
og medrette kalder man hans Stiftelse et
Troens og Kjærlighedens Verk, da begge
lige mægtigt gjennemtrængte ham.
Alle-rede sra ttngdommen af yttrede han et
afgjort Hang til en virkfom fromhed
der ogsaa blev en Drivesjeder til hans
foretagender. Med dette krastige, srott^
me Sind forbandt han en mild men fa^
Karakteer og en høi (^rad as Lærdotn,
hvortil han allerede i den tidlige lkngdottt
lagde en solid (^rnnd.
franke var født i Lybek den ^de
Marts men kom allerede i stt
tre-die Aar med fin fader, en Retslærd, til
(^otha, og henlevede her stne ttngdoms^
aar. Ratnrlige Anlæg og vedholdende
flid bragte ham saavidt, at hans Lærere
allerede i hans ^de Aar erklærede hatlt
sor fuldkommen modeu til Høiskole^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free