Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin.
161
plumpe fødder er tilstrækkeligt til at stræk-
ke et saadant Dyr ttl iørdett. Raar man
vil fange Strudsen, jager man den flere
Dage efter hinanden med Helte, indtil den
bliver træt og flaaer dett da ihjel med
Knipler, eller ogsaa fattger man den med
Slynger og faldstrikker. Matt kan ogfaa
let skyde den, mett gjør det ikke, for ikke
ak befudle fjedrette med Blod, og faale^
des gjøre dem ubrugbare ; thi disse fjedre
er det jttst som matt sornemmelig tragter
esler, da de lange Vinge- og Halefjedre
allerede i lang Tid bar tjent øg ettdntt
tjette til Prydelse, hvilket gjør, at der
drives ett ikke nbetydelig Handel dermed.
De bedste ere ett halv Alen lauge og pryde
Tyrkernes Tttrbatter, fruentimmernes Hat-
te o. s. v. Ogsaa Huden, som giver et
godt Læder, bliver i Afrika benyttet paa
forskjellige Maader. Strndsens fedt,
blan-det med dens varme Blod, kalde de ind^
sødte Strudsesmør og sætte særdeles Priis
derpaa, ikke alene som ett velsmagende Spise
men ogsaa som Lægemiddel. ^Cggene, der
sntage godt, spiser matt. As den haarde,
tykke Skal gjør man Drikkekar og meget
attdet Huusgeraad. Kjødet er haardt og
stet, men bliver dog spiist as Rogle.
Kun Kjødet as unge, fede Strudfe stna-
ger behageligt. De gamle Romere spilte
dem, og Hjernen gjaldt sor ett Lækkerbid.
.^eis^r Heliogabalns lod ved et (gæstebud
fremsætte paa Bordet Hjernerne af
Strudse. Matt kan ogsaa tæmme Strud-
sen, men det er til liden Rytte, da den
ikke lader stg styre, og altid beholder no-
get as stn vilde Ratnr. Knnde man
op-fmde et Middel til at styre og lede de
tamme Strudse paa samme Maade som
Hestelle, saa vilde de ogsaa gjøre Menuen
stene Rytte ved stn Styrke øg Hnrtighed.^
De løbe saa hnrtigt, at den paa dem
sid-dende Rytter staaer fare sor at tabe Vei-
ret. Endog to Mennesker bære de,^ uden
at denne Byrde synderlig hindrer deres
Httrtighed. Hidindtil har man dog knn
anstillet saadanne forsøg blot as Rysgjer-
righed eller sor fornøjelses Skyld.
^ind^beli^hed^ ^on.
^ et Selskab as voxne Mennesker, hvor
ogsaa nogle velartede Børtt vare tilstede,
talte man om, med hvilke riltge Midler
Personer, der ikke lade det mangle paa
Virksomhed og betænksom flid, oste kunne
skaffe fig formue og ell agtet og almeen-
nyttig Stilling i Livet. Man sortalte
ste-re mærkelige Exempler derpaa, og iblandt
Andet meddeelte ett gammel Herre fra
frankrig følgende Historie.
i mitte ltngdomsaar levede jeg i Pa-
ris, f rattkrigs Hovedstad, hvor jeg sknlde
sorberede mig til mit tilkommende Kald
og indsamle de ttødvendige Kttndskaber.
Min Moder boede i Rærheden as Paris,
i Versailles, hvor de franske Konger
re-stderede indtil Revoltttiottett. Ratttrligviis
besøgte jeg hende, paa (^rund as den ringe
Afstand, kun ^ Mile, saa ofte jeg knnde,
og navnlig hver Søttdag.
Paa Veien didhen, tæt ndettfor pa-
ris^s Port, var jeg altid vis paa at træffe
ett høi, fillet Betler, der i ett klagende
Tone bade de forbigaaende om Almisse.
Ogsaa til mig henvendte han regelmæssig
sin Bøn, og jeg gav ham ogsaa hver (^ang
nogle Skilling. Da jeg altid traf ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
