- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
63

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Billed^Magazin.

161

albaneserne.

albaneserne, as Tyrkerne kaldede Arnan-

terne, kalde sig selv Skypetarer eller
Schkipetorer, hvilket formodentlig betyder.^

Bjergboere. De beboe fornemmelig den
vestlige Deel af det Osmanniske Enropa,

ttetttlig Landet langs med Kysten af det

Arabiske og ioniske Hav, eller den efter

dem benævnte Provinds Albanien. De
have dog ogfaa blandet stg med de (^ræ-

kere, der beboe det gamle Epirns, og
fin-des ogsaa omspredte i mange Egne as det

Ettropæiske Tyrki, ligesom de øgsaa ere
i Bestddelse af Bjergkjæden paa den (^ræ-

ske O Regropont. De høre ikke til de
folkestammer, som sørst ved den store
fol-kevandring nedsatte stg i disse Egne, men
de have igjennem umindelige Tider,
un-der mangfoldige ttrolit heder og
Anfegtel-ser, holdt sig i Bestddelse af deres
Bopæ-le, og høre til den store f olkefatnilie, som
man stden Alexander den Stores Tider

har givet det nbestemte Ravll illyrier, men
tidligere det endnu mere ubestemte Ravu

Thraeier. Deres Sprog er blandet med

Tyrkiske, græske, Romerske, Slaviske og

normanniske Ord. Tager man disse Ord
bort as Sproget, faa bliver et betydeligt

grundstof tilbage, som ikke synes at være
beslægtet med noget andet bekjendt Sprog.
Den største Deel af Albaneserne bekjende

sig til den Muhamedanske Religion, nden
dog strængt at overholde Koranens for-

skrister; dett mindre Deel as dem
bekjen-der stg til den græske Kirke. Albaneseren

er i Almindelighed høi øg as et krigersk
tldseende, meget muskuløs, krastsuld og

godt vøxett. Han har en lav Pande,
liv-lige, fyrige, udtryksfnlde O ille, en liden

Mnnd, fine, meget bllede Oienbryne, srem^
staaende Kindbeen, en spids Hage øg en
frisk Ansigtssarve.
Albaneserne ere et stolt, modigt, kri-

gersk, vildt srihedselskende folk, sorvovne
indtil Dnmdristighed og betragte stg mere

som portens (den Tyrkiske Keisers)
Leie-svende end som hans tlndersaatter. Ar

søre Vaaben sørekommer dem æresuldere,

end at dyrke Ageren. i fred ere de Rø-

vere as Haandtering, i Krig ett barbarisk
og grusom fiende, der ikke kjender til no-

gen Diseiplitt, og sædvanlig træder i dens
Tjeneste, der betaler bedst, eller hos hvem
de have det største Bytte at vente. De
ere øpbrnsende og lette at opirre; sjelden
forglemme de en fornærmelse og
Blod-hævn er Lov hos dem. De høre
nnegte-lig til de uroligste as portens
tlndersaat-ter, som bestandig maa ligge nnder i
Kam-pen med disse Bjergboere. Enhver pa-

ska^ der gjør Oprør imod porten, finder
i dem troe Bnndsforvante. Deres Land

er en naturlig fæstning, der, idet den
skjænker dem Tilstngt, fikkrer dem mød at
blive straffede. Da de leve i bestandig
feide enten med hittanden indbyrdes eller
med Raboefolkene, fom Røvere
gjennem-fværme Rabolandene, fare omkring pa^
Søen, eller fare fom Krigere i fremmed
Tjeneste, faa gaaer deres fornemste
Be-stræbelse ud paa at hærde deres Legemer.
Tapperhed bliver hos dem agtet høiest
as Alt, øg æreløs er den, som viger i
Haandgemæng, eller under Slaget kryber
i Skjul. Tarvelig og sortrolig med
Møi-sommeligheder, trodser Albaneseren alle
Besværligheder, søler sig knn lykkelig i
Krig og er stolt af sine forsædres
Be-drifter. fuld af Begeistring for stt Land,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free