Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Billed-Ma^azin
se, som deres ægtemænd vare i
Bestd-delse as, saaat de, som nlykkeligviis havde
en feig tit ægtemand, maatte vente til
de øvrige havde fyldt deres Krukker. Man
kan let tænke, hvilke Virkninger denne
forholdsregel maatte frembringe ved dett
indjtydelse, som Kvinderne havde paa
Mændene. Overhovedet gave ikke Kvin-
derne yderes Mænd noget ester i
Tapper-hed øg Berømmelse, og toge virksom Deel
i Krigens farer. Bestandig snlgte Hobe
as disse Heltinder med Krigerne, ikke alene
sor at fremskasse Levnetsmidler og
Ammn-nitson og for at forbinde de Saarede, men
øgfaa for i Rødsfald at fægte ved Siden
af deres fædre, Mænd og Sønner. End-
nn lever i frisk Minde Snlioternes
helte-modige Kamp med den tyranniske og ero-
bringslystne Ali Paseha af ianina, hvem
det først efter nbpre Anstrængelfer og stor
Tab af folk lykkedes at tilintetgjøre
Sn-liøternes fristat, der overalt stod hans
ærgjærrige Planer i Veien, efterat Popen
(en (geistlig i den græske Kirke) Samtlder
med en liden Hob Tropper havde trukket
sig tilbage til deres sidste Bjergsæstning,
her havde udholdt en i flere Dage varende
Storm af Tyrkerne, og tilfidst, opgivende
alt Haab om sin Redning, havde sprængt
sig selv tilligemed Resten as Krigerne i
Lnften. Men ømendskjøndt Ali Paseha
troede aldeles at have tilintetgjort Sulio-
terne, saa havde dog en Deel as dem ta-
get stn Tilslngt tik de ioniske Oer, og
en Deel nedsat sig i nogle Landsbyer paa
Kysten i Rord sor Havbugten ved Arta,
og saaledes viste sig atter i den seneste
(græske frihedskamp Snlioter paa
Kamp-pladsen, og forsvarede ikke mindre
helte-modigt deres uafhængighed. Men des-
værre skal denne høibjertede folkestamme
sor nærværende Tid kun bestaae as i det
høieste et par Tusinde Mennesker.
Be-kjendte ere i denne frihedskamp M a r eo^
og Konstantin Bo^a^is, de^ l^eg^
sørte Kommando over Snlioterne, og ved
siu Tapperhed og Klogskab have erhver-
vet stg stor Berømmelse.
krokodillen.
blandt de Dyr, der leve i Rilflodett^
ere Krokodillerne især bekjendte, hvilke het
kaldes Rilkrokodiller og endnu findes
hyp-pigst i Overægypten ; i Mellem- og
Re-dreægypten seer matt dem sjeldnere.
Kro-kodillerne overhoved høre til Amphibiertte
og regnes til f irbeenskægten, dog adskille
de sig ikke alene ved deres Størrelse, metl
ogsaa ved deres hele Legemsbygning
paa-saldende fra de øvrige f irbeen, og
nær-me fig i deres Organisation meget til
pat-tedyrene. Deres Kjæver ere forsynede
med overmaade mange spidse, indad kilede
Tænder ; den flade, kjødsulde Tuuge et^
ligetil Enden voxet sast til det nnderste
Kjævebeen, og kan dersor aldrig strække^
nd as (^abet, hvorsor man i Oldtidell
troede, at den aldeles manglede dett.
Kro-kodillens Hud danner mestendeels smaa^
haarde Skjolde; forsødderne have
Bag-fødderne ^ Tæer, hvoraf de stdste mere
eller mindre forenede ved en Svømmehn^.
Ru inddeler man Krokodillerne i ^
Ar-ter^ (^avialer, med en fmal, meget latns
Snnde, egentlige Krokodiller mel^
langagtig, nedtrykt Snnde,
ogAlligato-rer eller Kaimaner med kort Snuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
