Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^-Magazin.
^e to Sonner.
Byen frederikshald levede en gammel
almeenagtet Kjøbmand, ved Ravn p
eter-sen. Han var allerede i flere Aar
En-kemand og saa sygelig, at han ikke knnde
gaae nd, saaat den eneste Maade,
hvor-paa han knnde drage frisk Lnst, var om
Vaaren og Sommeren, naar Solen
skin-nede varmt, at lade stg rnlle bort til dei
aabne Vindtte i en Lænestoel med
Trin-ser nnder. Den, som ndførte denne
saa-vel som enhver anden forretning i hans
Huus, var hans gamle og troe^ Tjener
Rasmus Møller, der havde tjønt i
hans Hnus ligesra den Tid, han giftede
sig, øg søm han nu i stn sygelige
Alder-dom behandlede mere som sin fortrolige,
end som Tjener. Kjøbmand Petersen
hav-de begyndt sin Virksomhed i Livet med
en lille Handel, som hans sorrige
Prin-eipals understøttelse øg Anbesalinger satte
ham i Stand til at drive. Men denne
lille Handel voxede daglig, da hans flid,
Vindskibelighed, Orden og venlige
Opsør-sel mod Enhver erhvervede ham Alles
Agtelse og Tiltro baade indenlands og
udeulauds, saaat hau tilsidst blev en as
de rigeste Mænd i Byett. Det knnde saa-
ledes synes, som om Petersen maatte være
meget lykkelig. Men som det er næsten
ethvert Menneskes Lod her i Verden,
al-drig at nyde nogen nlæde ganske nblan-
d^t, saaledes var det ogsaa Kjøbmand Pe-
tersens. i stt sorresten lykkelige ægteskab
havde han saaet en Søn, der i Et og
Alt var faderen aldeles ulig. Da Kjøb-
mand Petersen begyndte at blive noget
gam-mel og sølte, at de mange forretninger
anstrængede ham, besluttede han at sende
sin, dengang ^ Aar gamle, Søn til et
Handelsinstitutt i Hovedstaden, for at han
der knnde gjøre fig duelig til eugang i
Tideu at bestyre hans forretninger, sotll
han frygtede sor ganske at overlade i f
rettt-medes Hænder. Men denne Beregnill^
slog ham aldeles seil.^ Thi da den un^
Petersen kom til Christiania, lod han si^
saaledes henrive as Hovedstadens for halll
endnu nbekjendte f orlystelfer, at han g^
Handelsinstitntet en god Dag, og tilbrak
te sin Tid om Dagen hos Konditorer^
og paa Billarder, og om Aften paa Tl^
atret, eller hos en eller anden af stne sa^
kaldte Venner, af hvilke han, fom en ri^
og spandabel fyr, natnrligviis havde
matt-ge. Men det værste as Alt var, ^tl
nogle as disse havde saaet ham til cts
troe, at Købmandsstanden ikke var
crre-snld nok for ham, men at han deritnt^
burde gaae den videnskabelige Batte, sottt
den eneste, der aabnede ham lldstgt ti!
Hæder og ære i fremtiden, og de bra^
te det ved deres Overtalelser og forestå
linger tilsidst saa vidt, at han fattede etl
virkelig foragt for alt, hvad der hed^
Haandværker eller Kjøbmand, ja endog fln
stn gamle, agtværdige fader, der med
ill-derlig Sorg og Bekymring bemærkede dett^
nnder et Beføg, fom Sønnen efter latt^
Tids forløb aflagde i sin faders Hlltls.
Da han nnder dette Besøg yttrede sor
fa-deren stt Onfke om at studere,
fremstille-de den gamle, fornnftige Mand ham, hvok
farlig enhver faadan forandring, der hat
stn Rod i llstadighed, er for et nngt Mem
neske, og da hans formaninger vare
sor-gjæves, forsøgte han Overtalelser, og
so-restillede ham, til hvor megen Hjælp hal^
knnde blive sin gamle fader, naar dell
Svagelighed, som han allerede da sporede^
maaskee med Tiden mere og mere tiltog
og hvor trøstefuldt det vilde være for hatn^
naar Dodeu lukkede haus trætte Oine, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
