Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin.
161
hall som sædvanligt sad høs ham i
fæng-selet og talede sortroligt med ham, sank
den namles Hoved pludseligt ned paa hans
Bryst. ^Tag mig i dine Arme, min Søn,^
sagde han med mat og døende Stemme,
^jeg mærker grant, at det er Herrens
Villie, at jeg nn skal afstntte mit Regn-
skab med dette Liv. Lovet være nud,
at jeg kan gjøre det med ett god Samoit-
lighed ! ^ ieg føler dine Taarer paa mine
Kinder, min Søn! ^ græd ikke; det er
jo langt, langt bedre faaledes. Bed hel-
ler med mig til nud, at han, i denne
Dødens alvorlige Stnnd, fkjænker mig
Kraft til at kunne bede l ^forlad os vor
Skyld, som vi sorlade vore Skyldnere!^
Ved disfe Ord gjennemfoer en sittrende^
krampeagtig Bevægelfe den namle, øg hans
blide, sromme Sjæl var vendt tilbage til
stn Skaber. Stille grædende lagde Peter
Møller fin faders affjælede Legeme paa
Sengen og gik derpaa nd for at
nnder-rette vedkommende Øvrighed om det
fo-refaldtte. Da Sorgen øver faderens Død
igjen var noget mildnet i hans Bryst, tog
han med iver sat paa stt Mesterstykke,
og da dette var færdigt, bedømt og er-
kjendt som fortrinligt, søgte øg stk han
Borgerskab til Byen som Snedkermester,
og kom snart, paa nrund as stn
almin-delig bekjendte Dnelighed, t Velstand.
nanske modsat var det imidlertid
gaaet Hofraad Peterfen; thi tldgift nden .
indtægt maa gjøre fattig, øg denne fid-
ste havde han ikke, af den stmple nrnttd,
at han ingen Ting knnde øg ingen Ting
forstød. Plaget af Kreditører, søm han
ikke kunde tilfredsstille, tnrde han tilfidst
ikke lade sig see paa naden, men laasede
fig inde paa stt Værelse, hvor det da be-
standig hed.^ ^Herren er ikke hjemme.^
Han søgte vel at redde sig ud as forle-
getthedeu ved Laan hos sine saakaldte
Ven-ner; men det gik her, som det altid gaaer
med det Venskab, man tilkjøber stg sor
Mad og Drikke, det ophørte, da han ikke
havde mere at pntte det i Munden.
Til-sidst blev forlegenheden saa stor, at han
bestnttede i al Stilhed at sorlade Byen,
og at reise tilbage til sin fødeby, hvor
han haabede, at maaskee en eller anden
as hans faders gamle Venner vilde staae
ham bi i hans Rød. Som tænkt, saa
gjort, øg ett Asten, da det var bleven
mørkt, asreiste han fra Kjøbenhavn med
en lille Sum Penge i Lommen, fom han
i denne Hensigt havde sammensparet, øg
ankom til frederikshald, hvor han holdt
udenfor fiu faders forrige naard, søm
nu eiedes as ett Herbergerer. Denne, en
gød, medlidende Mand, anviste l^am, af
Agtelfe før hans afdøde fader, et lille
Kvistværelfe, søm han øverlod ham for ett
yderst billig Betaling. Det sørste, som
saldt ham i Oinene, da han traadte ind
i stt lille Værelse, var den gamle
Læ-nestol, i hvilken hans fader havde
til-bragt den sidste Tid as stt Liv, øg hvori
han havde stddet,^ da Døden saa pludselig
bortrev ham. Husets uuværende Eier
hav-de nemlig kjøbt den paa den Auktion,
hvor-ved den unge Høsraad gjorde alle sine ar-
vede Eiendomme i Penge, og da det ikke
var noget pynteligt Møbel havde han
sat den øp paa dette Kammer.
^vilkaar-ligt øversaldt ham ett vemodig følelse^
vistnok den sørste paa lang Tid, da han
satte sig i denne Støl, og sor sørste nang
vaagnede i hans Sjæl em følelse as An-
ger ved Tanken øm den Haardhed øg
tkret-særdighed, søm han havde viist mød stn
fader øg den gamle Rasmus Møller. Men
desværre var hans Letstndighed altfør stor
øg indgrøet til at disfe følelfer kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
