Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Billed^ Magazin.
lja. Beboerne af Mesen, der ikke saa godt
knnne bære den kostbare ttdrustuiug as et
Skib til en Vinterreise, som de
arehan-gelske Kjøbmænd, befare knn om
Somme-ren disse Landes Kyster.
Hvalfiske sindes ikke alene i de høiere
Regioner as iishavet, men de komme
og-saa i betydelig Mængde ittd i Havbngten
ved Kola; men disse nyttige Sødyr, hvis
produkter ere saa søgtes at franskmændene
øg Hollænderne udsende hele flaader til
Rordhavet sor at sange dem, nndgaae
end-nu stedse de rnssiske Kystbeboeres
Op-mærksomhed. De folk, der gaae nd paa
Hvalrossangst, leies dertil as ett Herre
el-ler Rheder, som ikke alene udruster dem
med de nødvendige fartøier, Redskaber
øg Levnetsmidler, men ogsaa tilstaaer dem
enten en Deel as fangsten, eller og en
i forveien bestemt Løn. Deu beløber sig
dog sjeldeu til mere ettd ^^^l) Rttbler
(l. Rnbel er henimod ^ Mrk.) sor en Som-
mer; en nbetydelig Priis, naar matt
be-tænker de Møisommeligheder og farer,
som ere forbundne med denne Haandte-
ring. Med Proviant forsyne
Hvalrosfan-gerne stg sædvanlig for et Aar, fordi de
øfte nnder deres Ture ere nødte til at
øvervintre. Ethvert fartøi har en Ovn
til at bage Brød og koge i, hvortil man
medtager det nødvendige Brænde Tiden
til Afreisen er ubestemt; Rogle reise asjted
ved Sommerens Begyndelse, naar det hvi-
de Hav er frit for iis, Andre først øm
Høsten, især naar de ville overvintre paa
farten. Den største fare for hvilken de
ere ndsatte paa Havet, er den at blive
indstuttede af de omkringdrivettde iismas-
ser; i dette Tilfælde søttdetbryder isen
ved sit Tryk fartøiets Sider, og Hval-
rossangerlte have da blot det skrækkelige
Valg, enten paa Stedet at opsluges as
Bølgerue, eller at lade sig drive omkring
paa iisflageue, indtil Knlde øg Httnget
gjøre Ende paa deres Lidelser.
imidler-tid er det dog undertiden, hvorvel megel
sjelden, Tilfældet, at saadanne sornlykked^
Mennesker komme levende til Land pa^
deres iisflag. Saasnart
Hvalrossatt-gerne lykkelig ere attkomne til deres Be-
stemmelsessted, søre de stne fartøier til
stkkre Ankerpladse, hvor de sædvanlig
so-resinde smaa Hytter, som tidligere
Søsa-rende have bygget her, og derpaa gaae
de i de smaa Baade, hvoraf hvert fartøi
fører en eller to med fig, ud paa f augst.
Dette skeer sædvaulig paa deu sørste
skjøn-ue Dag, fordi Hvalrossene da gjerne pleie
at hvile stg paa Landet eller isen;
deslt-deu ere de ogsaa nødsagede til ett Tidlaus
at sorlade deres eiendommelige Element,
nemlig for at kaste deres ttnger, eller o^
sor at redde stg sor Sølttsettes Bid,
hvor-as Hvalrossene plages hele Sommeren,
og som de knn derved nndgaae, at de
be-give stg i et Element, som berøver disse
insekter Livet. Alle disse Aarsager
til-sammentagne sorsamle oste store flokke as
Hvvlrosse paa Klipperne eller iisflagene.
Raar iægerne opdage et faadant Leie,
maae de brnge den f orstgtighed at nærme
sig det imod Vinden, da disse Dyr have
ett saa siin Lugt, at de allerede i stor
fra-stand bemærke Menneskets Rærhed med
Vinden, og styrte stg da strax i Vandet,
hvoximod de i modsat Tilsælde blive
nsor-styrret liggende, om de endog see Baadett
styre løs paa dem. Desttden have
Hval-rossangerne herved den f ordeel, at de
me-get snart opdage de Steder, hvor deres
Bytte har leiret stg, estersom disse sede
Dyr udbrede, især om Sommeren, vidt
omkring en modbydelig Lugt. Raar
iæ-gerne have naaet Leiet, gaae de strax nd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
