Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin.
161
ter Hasurdsjørdstaget havde suldsort;
al-lerede deugang var Løstet løst, øg Ene-
kongen, der end mindedes den stolte
ny-das Ord, lod hende nu hente og tog hen-
de til stn Kone; under et stort njæstebud
redte og pudsede Roguvaldiarl hans Haar,
som da i næsten Aar havde været ukjæm-
met, saa at han ei uden nrund havde
saaet Ogenavn for dets sammenfiltrede øg
nordnede Tilstand^ men istedetfor dette
kom nn et Hædersnavn^ da Rognvald med
Alles Bifald gav ham Tilnavnet ^den
Haarfagres
ttnder den uvaute fred opblomstrede
Landet snart ved Agerdyrkning og
Han-del; Mange ^berigede stg øgsaa ved
Vikin-gefærd, som nn ikke længer skadede Riget,
da den blot rettedes mod tkdlandet.
Sø-røveriet var langtfra ikke uhæderligt i
hi-ne Tider; det var tvertimod en
Mand-doms Skole, hvori gjæve Mænd, felv
Kon-gefønner, hentede Berømmelfe. Dette var
heller ikke saa sornnderligt; forholdet
mel-lem Rationerne var ikke endda bundet til
nogen erkjendt folkerets Love, og der
herskede saaledes mod Alle ndensor
Lan-det en natnrlig Krigstilstand, hvori den
Tapreste og Klogeste sankede Laurbær øg
Skatte, ligesom det nutildags kuu skeer i
ordentlige Krige, naar de Baand, som
Hn-manitet og Klogskab har knyttet mellem
Staterne, briste, øg Magten skal afgjøre
hvad Statskuusten ei kan bilægge. Vi-
kingelivet var ogfaa underkastet ærens
Love, fom paa en Maad^e eiviliferede og
forædlede det; det blev faaledes aufeet
for Riddingsfærd at plyndre
Kjøbmands-skibe. Handelen knnde altsaa meget godt
bestaae ved Siden as Sørøveriet, ja det
sandt endøg Ræring ved den Mængde
gjenstande, som fribytteriet gjorde til
njenstand for Omtuskning; øg i ^ldlan-
det fik Vikingen Smag paa fremmede
Luxusgjenstande, søm derved ndbredtes og
sandt Assætning i Landet. Den
alleræld-ste Handel dreves næsten alene paa
Bjar-meland (ved det hvide Hav) og
finmar-ken ; men i Harald Haarsagers Tid
hand-ledes tillige temmelig livligt paa Oster-
søen, England, island, Skotlaud,
Dau-mark og Saxland (Tydskland), hvorsral
man sorfynede fig med peltsværk, Viin^
Honning, Malt, Hvede, Klæde m. m.
Han-delen mellem de østersøiske og de ved
At-lanterhavet liggende Lande indbyrdes
dre-ves ogsaa for en stor Deel af Rorfke.
Sild og fisk var allerede dengang vigtige
ttdsørselsprodnkter; her dreves tillige den
Tid saa store Saltbrænderier, især langs
Ostkysten as Christianiafjorden, at Salt.
hvoraf der nu iudføres Saameget, dengang
var en tldførselsartikkel. Trælast derimod
behøvede ikke dengang udlandet at lade
komme fra Rorge. Tønsberg var Landets
betydeligste Handelsstad ; ogfaa Konghelle^
Kanpangur i Sogn, Steinkjær i
Thrøn-delagen og Vaagen i Helgeland vare af
Vigtighed.
Harald havde tre Venner, som han
hædrede sremfor Alle, Hakon iarl, Her-
tng^) nuttorm og Roguvald iarl. Det
tykkedes ham, at det maatte gaae Landet
vel, naar det hvilede paa disfe tre
prø-vede Støtter. De hjalp ham troligen,
Hakon ved at have Opsigt over Thrøn-
delagen, nnttvrm over Vigen og
Oplan-det, Rognvald over en stor Deel af det
vestlige Rorge. Hakon omkom imidlertid
allerede tidligt, og nuttorm døde i
Aa-ret hvorpaa Harald indfatte stn Søn,
Denne i Rorge saa usædvanlige Titel
hav-de Harald tillagt sin Morbroder strax es^
terat være bleven myndig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
