Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin.
161
sesse vilde føde ham. Han søgte stg dv
ett Dronning i Danmark, og Valget faldt
paa iydekongen Erik Barns Datter
Ra^n-hild; men for at erholde hendes Haand,
maatte han førskyde alle stne norske
Ko-ner. Huu blev Moder til Erik, meu
døde efter tre Aars forløb. Det varede
imidlertid ikke læuge, sørend Harald igjen
sorelskede stg i. ett paa gaarden Toste nær
Dovre boende fins Datter Snæsrid, og
det saa rasende, at det gik ^ligesom ild
i ham.^ Hnn blev hans Dronning, men
efterat have sødt ham firø Sønner, døde
ogsaa hun. Endog som Liig havde hnn
beholdt stn Skjønhed ; den sørgende Konge
blev som fasttryllet ved hendes Leie, og
ventede, at den flygtede Sjel sknlde vende
tilbage. tlnder mørke nrnblerier og med
næsten forvirret Aand skal han have ru-
get over dett Døde i samfulde tre Aar,
glemmende sttt ærgjerrighed, sine Platter
og Alt over Beskuelsen af den Elskte,
ind-til det omsider lykkedes en Ven, Thorleif,
at rive ham nd af denne fortvivlede
Ttl-stand. Der fortælles, at Liget havde holdt
fig hele dette Tidsrum igjennem uden at
gaae t forraadnelse, men at denne
ind-traadte, da Thorleis lod det løste udaf
Sengen; og det revnede desuden, ved
den-ne Leilighed, faa at der myldrede Orme
og Maddiker, og f iirbeen og Skrnbtnd^er
nd i svær Mængde. forfærdet flyede
Kon-gen fra dette stygge Syn; han havde fnn-
det stn forstand igjen, lod nrillerne fare,
og hver Mattd i Riget havde samme navn
og nlæde as ham som tilform Den hele
forunderlige Sag blev anseet som følge
as Seid eller Hexeri, og Snæsrids Minde
skal derved være blevet ham ligesaa
sor-hadt, som hnn selv havde været ham kjær;
sormodentlig nndsaae han stg ved det
Van-vid, hvoras han hav^e ladet stg gribe, og
var glad ved at det Hele blev givet
saa-dan ttdtydning. Harald var sorresten en
stor Hader as alleslags sorte Kunster,
hvil-ke vore forfædre troede stærkt paa; da en
as hans Sønner derimod sandt stort Be-
hag i dem, og omgav fig med alskens
Hexe-mestere, brugte Harald den varme Knnr,
at lade ham indebrænde med samt hans
Selskab, ikke mindre end otteti
Trold-mænd, paa Hadeland.
Den nnge Erik voxede ved sin
fa-ders Hos op til en krastig Yngling;
es-terat have nddannet stne Krigerevner paa
Vikingetog og ndfort saamange Bedrister,
at han knnde agtes sor en Mand, der
var bleven voxen med ære, gistede han
stg og lærte Regjeringsknnsten as stn fa-
der. Men gode Sæder tilegnede han stg
ligesaalidt som hans Brødre;^ og disse,
som vel mærkede, at han ikke besad nogen
ndmærket Egenskab sremsor dem, knnde
ikke lide den forkjærlighed, som faderen
viste ham, eller det .Overherskab, som var
ham bestemt; de vare i høi nrad
uroli-ge, gjorde allestags Optøier, sorjoge eller
ihjelstoge iarler og kivedes indbyrdes.
for at bringe dem til Rolighed og vænne
dem til en sast, bestemt Virksomhed,
be-stnttede Harald at gtpe dem Bestyrelsen
as en stor Deel af Landet. De fik alle
Kongenavn, og det forordnedes, at denne
Værdighed fknlde nedarves paa deres
Ef-terkommere, medens hans Døttres Afkom
sknlde bære iarlettavn; overalt hvor hans
Sønner indfattes til Høvdinger, skulde de
dele indkomsterne med ham, og hver
sknl-de have et Høisæde, som var eet Trin
høiere end iarlernes, men eet Trin lavere
end Overkongens. Selv sorbeholdt Ha-
rald sig sor stg og sin Søn Erik de fle-
ste nrændsedistrikter, især dem, som
hyp-pigen vare udsatte sor fiendtlige Anfald.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
