- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
117

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Billede
herlige Bougvetter tæukte Theodor, der
just havde seet (gartneren gaae forbi med
en Mængde afskaarne Blomster, af hvilke
der fkulde bindes Kranse og Bougvetter,
som sknlde bringes tiltorvs i den
nærme-ste By. Han kastede stg altsaa strax over
Rosentræet, berøvede det stne skjønneste
Blomster, øg var endnu befæstiget
her-med, da Charlotte kom med Sprøiteu, øg
af Skræk øver hendes fætters
føretagen-de ndstødte et hæstigt Skrig.

Theodor slog forundret Oinene øp,
øg saae Charlotte staae grædende foran
stg, og paa sine Spørgsmaal erfarede han,
at det i fjeldent flor staaende Rofentræ
havde været bestemt til Onkelen paa hans
fødselsdag, som indtraf Dagen derefter,

og at han nn havde forstyrret den nlæde
for hende, som hnn lovede fig as at knnne

gjøre sin gode fader ett foræring dermed.

Hvad nyttede det vel, at Theodor
nn begyndte at græde, og at han
hænder-vridende bad den stakkes Charlotte øm
forladelse. Rosentræet var ødelagt, og
han havde ovenikjøbet ved at handle nden
Overlæg sorstyrret to gode Menneskers

nlæde; thi det herlige Rosentræ vilde
stk-kert have gjort Onkelen en overmaade stor

fornøielse.

Da Theodor strax ester igjen sorlod
Onkelens Huus, maatte hau da ikke tænke
ved stg selv, at man neppe gjerne vilde
see ham komme igjen ^ Og dog var
kun han selv Skyld deri, og han vil
stk-kert have gjort ettdnn langt smerteligere
Erfaringer, dersom han ikke skulde have
aflagt stn Letsindighed og vænnet stg til
at handle med mere Overlæg.

magazin. 11^
fare o^ ^ednin^.

ett tydsk Læge, der ledsagede den
rns-siske Hær i felttoget mod Rapoleon, og

siden havde nedsat sig i Polen, blev ved
mangehaande Omstændigheder soranledi-

get til at sorandre stn Bopæl og begive
sig paa Veien til Odessa ved det sorte
Hav. Han gjorde alle stne ikke ubetyde-

lige Eiettdomtne i Penge og gtk ombord
i et fartøi sor at seile ned ad Dnepr.

Ett stor Strækning var allerede
tilbage-lagt, da Skibet plndselig i en stormsnld
Rat kom i Brand. Saa hnrtigt og mæg-

tigt greb ilden om stg, at enhver, som
endnn blot vilde redde stt Liv, maatte

styrte sig i floden, og lade Alt istikkett.
Med sorbrændte fødder og Oine naaede
B. endda lykkelig den øde Strandbred.
Men hvor sknlde han nn søge en Tilflugt
i deu vilde, ubekjendte, mørke Egn^ Da
lod endelig ved Morgenens frembrnd en
Bedeklokke fig høre ikke langt derfra. Han
fulgte Lydeu og den førte ham til en aaben
Klosterkirke. Han sank paa Knæ soran

Alteret og takkede nnd med Taarer fordi
han havde reddet ham af faren og fkjæn-

ket ham dette Tilflngtssted. Da han
ef-ter nogen Tid igjen reiste sig op, faa han
stg omringet af Ronner, hvis Deeltagelse
han opvakte ved stt elendige ttdseende i

vaade, halvsorbrændte Pjalter, og ved sin
fromhed. Han fortalte dem stn sørgelige

Skjæbne, øg de gode Ronner sørte ham
til Sygestnen, og pleiede ham saalænge
indtil hans Saar vare snldkommen
læge-de, saaat han igjen kunde begive stg paa
Veien. De gave ham Linned, Klæder og
nogle Reisepenge^ hvorpaa han med et
taknemmeligt Hjerte tog Assked med dem
og vandrede videre. Men det varede ikke
længe sør han forvildede fig i de uhyre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free