Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
127
^Reisen til Odessa, og dersra maaskee til
Konstantinopel og nrækettland,^ vil dog
ikke vige ttd af hatts Sjæl. Saasnart den
blide Aarstid har indfundet fig, gjør B.
stg paany reisesærdig. Dennegang vil
han dog nndgaae Vandet, hvorpaa det
var gaaet ham saa ilde. Han leier stg en
Vognmand og ett Kibitke, pakker sitte
Sa-ger derpaa, og nn gaaer det atter til
Kysterne as det sorte Hav. Den største
Deel as den lange Reise bliver lykkeligst
tilbagelagt. Men da den nærmede sig
sin Ende, saa han sig omgiven as
Besa-rabietts grnelige Vildnis; Vei og Sti
gaae tabt, den mørke Rat kommer, et Her^
berge er intetsteds at opdage.
Vognman-detl har allerede sorlængst tabt Modet,
da disse Egne staae i slet Rygte sor
de-res tlsikkerbed; men B. ladere Alt dette
ikke i mindste Maade anfegte fig. idel
han lytter og feer fig om til alle Sider,
seer han paa een nang et Lys i det
fjer-tte at glimte igjennem Bnskene. Rn hur-
tigt derhen ! Matt kommer nærmere. Hvad
der i den lange frastand sorekom ham
som et Lys, er en stor ild, om hvilken
ett talrig Bande havde leiret sig. ^nnd
være os uaadig! det er ^igenner!^
jam-rede Vognmanden, ^vi ere nden Redning
sorlorne! de Karle have allerede opdaget
os.^ (danske fornøieligr klattg denne
Ef-terretning vistnok heller ikke i B.^s Ore,
men ^ det maa voves! Og Lykken
hjæl-per den ttførsagte! tænker Doktoren, og
raaber. ^Kjør knn til! Vi ville da un-
derhandle med dem imidlertid har ogsaa
en af Bandens ndstillede Vagter bemær-
ket de Reisende, skriger^ ^Holdt!^ nær-
tuer stg Vognen med opspændt nevær,
og spørger ester Raon og ærinde. Dog
neppe har B. begyndt at tale, og neppe
har han nævnet sit Ravn, sør den vilde
Karl asbryder ham med det glade tldraab ^
^Er det Eder, bedste Hr. Doktor^ ia,
livagtig er det Eder! Erindrer i ikke
endnn den Soldat, som i engang, da vi
stode i f rankrig, med menneskekærligt
Hjerte reddede sra halvtredsindstyve Knut
ved at gaae i forbøu sor ham hos Os-
fieieren, fordi i frygtede for, at jeg ikke
vilde knnne udholde faa meget ^ Ru
kau jeg endelig nogenlunde vise mig
er-kjendtlig mod Eder sor denne sortræffelige
Tjeneste. følg i mig nden frygt til
mine Kammerater.^ Da den nhyggelige
Tnmmel af den fpisende Røverbande (thi
et saadant Selskab var dette) lød ganske
i Rærheden af dem, raabte den foran dem
gaaende Karl til de øvrige. ^Her bringer
jeg min bedste Ven, min Velgjører, min
f relfer, som jeg saa uformodet har
gjen-fundet!^ Derpaa fortalte han hele
Hi-storiett. Et vildt Hurra skraldede. Alle
trængte sig til, for at trykke den brave
Doktors Haand. ærespladfen ved ilden
blev indrømmet ham, det bedste Stykke
Steg fat for ham, og en Drik af den
bedste Dttttk aftappet til ham. Efterat
Ratten var forløben nnder Sang og
iu-bel, og Morgenen begyndte at dæmre,
førte Skovværten fin njæst nd paa den
nærmeste og bedste Vei til .Odessa, øn-
skede ham, nnder mange, hjertelige
Tak-figelfer for den gamle, gode Tjeneste, al
mulig Lykke paa Reifett, og B. naaede
nn nden videre njenvordigheder, efter
faa mange faresnlde og fornnderlige Even-
tyr, i god Behold Maalet for sin Reise.
^a1npen ttted Slangen.
n Englænder, der levede i Ostindien,
var en Dag gaaet paa Vagteljagt, led-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
