Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Billed^Magazin.
tede han øver en Stol overende paa
nul-vet og stødte sig saaledes at Ræse og
Mund stode i Blod.
Speilets Klirren og den øvrige
Al-larm kaldte forældrene til, der bleve ikke
lidet forskrækkede ved Synet af deres ilde
tilredte Søn, der laae blødende og fkri-
gettde paa nulvet. Raturligviis maatte
hans nforstandige Kamerater strax gaae
deres Vei, hvilket de ogsaa gjorde med
tungt Hjerte, da de vare Skyld i den hele
ttlykke. Vilhelm derimod maatte holde
Sengen ett heel tlge, og maatte endda
være glad over at det puds, hans
Ka-merater havde spillet ham, ingen stemmere
følger havde.
^valsiskesan^sten.
sSlutning.^
Hvalfisken sorsyller Menneskene med
Tran og fiskebeett, Hvalssm, faa ndrnste
Englænderne, Hollænderne, de Danske,
Hambnrgerne og Bremerne aarlig en
Mængde Skibe til denne fangst. Egnene
øm Da vis strædet, nrønland øg
Spids-bergen ere de Steder, hvorhen Skibene
begive stg. Ethvert Skib, der gaaer ttd
paa Hvalfangst, har ^ og flere
Schalnp-per med fig; enhver Schalnppe er besat
med ett Harpunerer, ett Styrmand, Ett der
styrer Linen, og ^ Matroser til at roe.
i hver Baad ftttdes desuden
Har-puuer, flere Spvd, og Liner, hvoraf
enhver er favne lang, øg søm ere
bnndne sammen. Saasnart Hvalen søler
stg trnsfen as Harpttnen, gaaer den
til-bttnds og medtager Spydet i sit Legeme.
Dens Bevægelse er derved saa hnrtig, at
dersom Linen sørviklede sig, vilde den
ett-ten rives øver søm en Traad, eller øm-
styrte Baaden. Dersor maa Ett stedse
have Oie med Linen saa at dell løber
ot-dentlig, øg en Anden er befæstiget med
at væde Stedet hvørpaa den løber, fdt
at Træet ikke fkal fatte jld.
inden et Kvarters Tid er henrug
den, viser det saarede Dyr stg igjen ^øaa
Overfladen før at trække Aande. Saa^
snart man saaer Oie paa det, kaster man
det flere Harptttter øg Spyd i Livet. ^ls
de mange Saar strømmer en stør
Mæng-ge Blød; det mister sine Kræster øg døet
ester mange Krampetrækninger.
Ru hæver Hvalfisken sig søm eu ^
øver Havfladen; men da den i denne
Stil-ling ikke gødt kan bestiges, sønderhug^
f ølkeue deus Luftrum, hvørpaa deu igjen
syuker uøget. Ru styuger matt Tøuge øtn
deus Hals og Hale, og slæber den ved
Hjelp af alle Sehalu^perue heu til Skibet^
hvortil mau befæster deu. Eu Deel as
Maudskabet gaaer derpaa ud paa det døde
Dyrs Legeme sør i store ^Stykker at
ud-hugge Spekket, Barderne øg nndertiden
de uuderste Kjævebeeu, samt hvad der
el-lers er brugbart. (gjennem de udhuggede
Stykker stikkes et Toug, hvormed man
drager dem op paa Skibet; imidlertid
ved-blive Spekhuggerue med deres Arbeide,
og for at staae desto stkkrere paa Hval-
fifketts Hud have Arbeiderne iernbraadder
uttder Støvlerue. Kjødet tilligemed hele
Beenraden bliver liggende, øg bliver Bytte
for ntallige Sødyr øg fugle.
Hvalfaugsteu begyuder i Mai øg ved–
varer i iuui øg iuli; før Ettden af
Au–gust maae Skibene igjen være udeufot^
isen, enten de have faaet noget eller in^
tet; i det seneste kan man vente dem til–
bage i Deeember. De, der have være^
heldigst, vende tilbage allerede i inni
el–ler inli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
