Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
145
sorlode hans Tjenestefolk ham og Term
i-ttett, da han sknlde betale forpagtnings-
afgiften, nærmede fig. intet inder at
han ganske sørgmodig og bedrøvet van-
drede hettad Lattdeveiett. Rn levede der
i hiin Egn en Mand, ved Ravn LorenS
.^ttlahan, der blæste bedre paa Sækkepibe
ettd Rogeu i semten Kirkesogne. Ett
Vild-basse var denne Lorens, men frygt havde
han aldrig sølt. nav Rogen ham en god
Hjertestyrkning, var han ikke bange sor
fanden selv. Han havde engang stillet
stg imod en rasende Oxe og alene staaet
ttted et heelt Markedspersonale. Denne
Lorens mødte forpagteren engang, og, da
han spnrgte ham, hvorsor han saa saa
bedrøvet ud, sortalte han ham stn tllykke.
^Dersom det ikke er Andet, raabte
Lorens, saa kan i knn være ved sreidigt
^Rod; thi om der end vare flere Alfer paa
Bjerget, ettd Kartosselblomster i
Eliognr-ty, faa skttlle de dog ikke indjage mig frygt.
Jeg maatte jo ret være en jammerlig Karl,
jeg, der ikke srygter noget Menneske med
Kjød og Blod, dersom jeg sknlde vige kun
ett Tømme sor ett saadan Ham as et Spø-
gelses
^Tal ikke saa sorvovent, Lorenz
gjensvarede den anden, ^Du veed ikke, hvad
det har paa stg, men dersom Dn holder
dit Ord og vogter min Hjord een ige
paa Bjerget, saa skal ud med din Ske
saae lange til mit fad til Solen brænder
nd til en nssel praases
Matt blev enig herom, og da Maa-
nen atter hævede sig, steg Loretts op paa
Bjerget. forpagteren havde forsynet ham
ttted hvad Hnset formaaede, øg styrket hans
fjerte med et par dygtige Dramme. Lo-
rens satte stg paa ett stør Steen nnder ett
Bjerghelle, der gav ham Ly imod Vin-
den, og tog sin pibe frem. Han havde
^te Hefte.
ikke blæst længe paa den, førend Alfernes
Stemmer lode stg høre, tonende som ett
fjern Mttstk. Ru brøde de ud i lydelig
Latter og Loretts kuude tydelig børe Ett
fige^ ^Hvad^ atter et Menneske i Alfekred-
sen! naae Dronning og lad ham søle silt
forvovenhed!^
De støi afsted øg summede sorbi Lo-
rens som en Myggesværm; da han saa
op, saa han mellem sig og Maanen ett
stor, sort Kat, der stod paa Spidsen af
Poterne, gjorde krntn Ryg og mjavede,
faa at det klang som Snsett as en Mølle.
Derpaa voxte den lige op til Skyerne og
dreiede og hvirvlede saalænge omkring paa
slt venstre Bagbeen, indtil den faldt ned
paa iorden, hvorfra den atter sprang øp,
i Skikkelfe af en Lax med et hvidt Hals-
bind om Halsen og et par gttnlkravede
Støvler paa Benene. ^Rn min Skat,
sagde Loretts, vil Dn danse, saa skal jeg
blæse ^ og satte piben til Munden. Saa
sorvandlede hnn sig snart til et snart til
et andet ihyre, men Loretts blev ved at
blæse, nden at lade stg sorstyrre. Tilsidst
tabte hnn Taalmodigheden, som Kvittderue
pleie, uaar mau ikke bekymrer sig om
de-res Skjeldett, og sorvaudlede stg til en
Kalv saa hvid som Mælk og med Oine
saa milde, som min Kjærestes. Den kom
legende øg hoppende srem og tænkte med
det node at bringe ham til at holde op
og da at spille ham et puds; meu Lo-
retts lod sig ikke overliste og, da deu kom,
sprang han med et Hop paa Ryggeu af
deu.
Raar Du fra Toppeu af Alfebjerget
fktter vestover mod det store Verdeushav,
saa seer Du, hvorledes deu kougelige f lod
Shautton, udbredende stg, som en Sø, i
stolt Lob sarer gjennem Staden
Limme-risk, for endelig at forene fig med Oeea-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
