Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
151
saa saa meget større. Men pludselig
sei-rede haus gode Aaud, der tilhviskede ham,
at ktttt i flngt laae hans Redning; han
sølte dette tydeligt og befuttede at slye.
i største Hast klædte han sig paa ; i næ^
ste Oieblik var han ude af Vinduet, var
krøbet over Muretl og befandt fig paa
Lattdeveiett. Reppe har nogensinde ett
Tyv flygtet hurtigere, end han nu
flygte-de, for ei at vorde eu Tyv.
Men nn viste atter de menneskelige
Li-denskaber den Magt, de ndøve over den
Svage; den Magt, der ofte bliver
aller-stærkest, naar hvert Haab om
Tilsreds-stillelse er forsvltttden. Reppe var St..
sprnngen ned af Mureu, der paa dens
ydre Side vel var dobbelt saa høi, som
paa den indre Side; neppe var han i
sttld fart løbet nogle Skridt, førend han
^ ønskede sig tilbage igjen til Skabet,
hvorpaa ihret hang. Han angrede nn
stt, som han meente, overilede
Skridt; han syntes nu at have sorsmaaet
et let tilgiveligt Middel, hvorved hau
kttude hjulpet stg srem, troede at have
gjort sig latterlig ved sin naragtige
Sam-vittighedssuldhed. Allerede var han ttær
ved at vettde om; allerede tæukte han paa,
otu muligt atter at stige øver Mureu;
meu deus Høide holdt ham tilbage øg
Hun-dette begyndte at gjøe. Han ittdsaae at
flngt var det Eneste, der nn stod ham
aaben, og ittdelt eu Time var sorløbeu
havde halt tilbagelagt ett Miil. Men nn,
mod Morgeustuudeu, var Ratten blevett
mørk; Maanen var gaaet ned øg Himlen
var dækket af mørke Skyer. Da han var
i ett ham aldeles nbekjeudt Egn, saa kunde
han i Mørket hverken kjende Vei eller
Sti. Ogsaa forvildede han stg snart, og
stutblettde hvert Oieblik steg halt øp og
ned af dell elle Bakke ester deu anden.
Da han ikke havde sovet, øg desnden var
uvant ttl saadan Anstrængelse, blev han
snart træt. Reppe kunde han see et Skridt
sørud, neppe knude halt løste en fod. Han
lagde sig dersor ned paa ett Høi, som han,
nden at kunne see den, mærkede, at hau
havde besteget. Han bestnttede her at
op-pebie Morgenen, og øgsaa her bebreidede
han stg atter, at han havde sørsømt
Lei-ligheden til at forbedre fine
Omstændig-heder. Rat, Mørke og Træthed sorenede
sig øm, suart at dysse ham i Søvn.
Han havde vel sovet tre Timer;
Sø-len var staaet øp ; dens varme Straaler
øg fugleues Saug vækkede ham. Han
aabnede Oitteue, strakte stg, saa iveiret
og saa ^ hvem katl satte hans Skræk,
hans tustndsoldige følelser ^ saa, at
han laae lige under ^ nalgen. En,
der sor længe siden var hængt, svævede
over ham. De Stene, hvorpaa han i
Mør-ket havde stødt stn fod, vare ^ nedsaldne
Menneskekttokler. Ei mere sorbanset
sprin-ger Soldaten op, naar han i sttldkommen
Tryghed tømmer sit nlas,
menidetsam-me seer et fientligt Sværd blinke over
fit Høved; ei stærkere sittrer den
nbe-skuttede Kvinde, der plndselig seer sig i
Røveres og Morderes Vold, end St.^.
da forbansedes og skjælvede. ikke blot
det skrækkelige Syn han havde sor Oie,
men ogsaa Tanken om dell (gjerning, han
stdste Rat havde været nær ved at begaae,
og hvis indladelse han endnu for kort
sidetl havde angret; Tanken om, hvorhen
et saadant Skridt kunde have ledet ham;
formodningen om, at Beenraden, der haug
i nalgen, rimeligviis var kommet der,
som følge as Tyveri, og muligen sor et
Tyveri, der ei havde været større, maaskee
endnn mindre, end det, han havde været saa
nær ved at begaae ; alle disse Tanker trængte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
