Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 167
nlade bleve de Hungrige øg lode fig
ikke bede to nange.
Den næste Dag sagde Kapitainen til
Soldaten, at det var bedst, at de gik nd
paa iagt; thi ved Sløttet var der en
stor Skov, sttld as Harer øg fngle, øg
Krudt og (geværer var der paa Slottet.
Lieutenanten blev da hjemme sorat passe
Htlset. De gik paa iagt, og skøde en
saadan Mængde med Vildt, at de neppe
kttttde bære det hjem.
Men da de kom til porten, var
Lien-teltanten neppe istand til at lukke op sor
dem, saa ussel var han blevett.
De spurgte ham da om Aarsagen
her-til, og han sortalte øg sagde, at da de
vel vare gangne assted, var der kommen
ell gammel Mand, der haøde et stort Skjæg,
og hinkede paa tø Krykker. ^Denne bad
mig om en Skilling, sagde han, hvilken
jeg ogsaa gav ham; men han havde ikke
sør saaet den sørend han slap den ned, øg
da jeg syntes at det var Synd paa den
gamle Stakkel, der havde saadan Møie
og Mas og dog ikke kunde saae sat paa
Skillingen, thi han skjalv øg røstede as
Alderdom, bnkkede jeg mig ned, sorat
ta-ge den op, men saa begyndte han at give
paa mig med Krykkerne, øg slog mig saa-
lcrttge til jeg blev liggende ders
Aa, hvad sagde Kapitainen, skammer
Dn Dig ikke over at fortælle, at Dn har
faaet Bank af en gammel Krøbling.
imor-gen skal jeg blive hjemme, saa skal han
nok saae stn BekomstS
Lientenanten og Soldaten gik paa
iagt den sølgende Dag. Med Kapitainen
gik det dog ikke bedre, takke nnd! det
ikke gik ham værre. Da han havde ven-
tet en Stnnd kom Mandeu og bad om
en Skilling. Den fik han og flap den
ned, øg saa bad ^an Kapitainen at hjælpe
ham til at faae den op. ia, han lagde
fig ned paa alle fire, og faa begyndte
Manden at dænge ham med Krykkerne, øg
hvergang Kapitainen vilde reife stg, sorat
tage fat paa Manden, fik han et Slag,
faa at det sortnede for hans Oine. Da
de Andre kom hjem, laa han endnu paa
det samme Sted; røre stg knnde han slet
ikke og det varede længe iltden han var
istand til at fortælle hvorledes det var
gaaet hams
Den tredie Dag fknlde Soldaten bli-
ve hjemme, medens de andre To gik ud
paa iagt^ øg Kapitainen formattede ham
da og sagde, at han maatte vogte sig sor
den gamle Mand, han var bange for,
lag-de han til, at han knnde staae ham ihjel^
^Aa, det har ingen Rød, meente
Sol-daten, den der tager prygl af en faadan
gammel Stymper er ikke værd at have
det bedre. Det varede ikke længe, førend
Manden kom og badn ^Herre nud, giv
mig en Skillings
^penge har jeg aldrig aat, (eiet)
sagde Soldaten, men Mad fkal dn faae,
naar jeg faaer lavet den til ^ dersom
dn vil hngge Veds ^Rei, det kan jeg
ikke, fvarede Mandens ^Kan du ikke,
faa kan du vel lære, sagde Soldaten, det
er snart gjort; sølg med mig ned i
Skaa-len^S.
Der kløvede han en stor Stok og
drev ett Bløi eller Kile ind i den, øg dct
dette var gjort, bad han Manden at
læg-ge sig ned og sigte langs ester Sprækken^
saa sknlde han nok lære at hngge Ved.
Da Manden lagde slg ned, kom hans
lange Skjæg ind i Sprækken. Soldaten,
som havde lnret paa dette, trak Kilen ud
i en Hast, tog Oxen, svingede den over
Det Sted, hvor man hugger Ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
