Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
213
uing af mig; kan du det ikke, saa saaer
du tolv Orefigener øg femogtyve nnder
fodsaalerue, sordi man da omsonst har
kaldet dig Selim den Lærde. Selim bøi-
ede sig og sagden Din Villie skee, ø
Her-re! ^ længe betragtede han Skrivten,
men plndselig ndraabte hann Det er
La-tin, o Herre, eller jeg vil lade mig hæn-
ge! Sig hvad der staaer deri,
befa-lede Kalifen, hvis det er Latin!
Selim begyndte at øversætten
Men-neske, du som sinder dette, priis Allah sor
hans Raade. Den, som snnser af Pul-
veret i delttte Daase og derhos siger n ^llu.^
han kan sorvandle stg til hvilket-
somhelst Dyr øg sorstaaer ogsaa Dyrenes
Sprog. Vil han igjen vende tilbage til
sin menneskelige Skikkelse, saa bøie han
sg ^ (battge mod Ojten øg udsige hiint
Ord; men vøgt dig, naar du er bleveu
sorvandlet, at du ikke leer, ellers
sorsvin-der Trylleordet ganske af din Hukommelse
og du bliver et Dyr.
Da Selim deu Lærde havde oplæst
dette, var Kalifelt over al Maade sornøiet.
Han lod den Lærde sværge, at han ikke
sknlde sortælle Rogen om dette, sorærede
ham ell smnk Klædning og lod ham gaae.
Men til sin Storvesir sagde hann Det
kalder jeg at gjøre et godt Kjøb, Matt-
sor! Hvor jeg glæder mig til at kunne
blive et Dyr! Jmorgen tidlig kommer du
til mig; vi gaae da sammen ud paa
Mar-keu, snuse Lidt af min Daase og belure
derpaa hvad der bliver talt i Lusten og
Vandet og paa Marken!
11.
Reppe havde Kalisen Chastd den
søl-gettde Morgen spiist sin frokost og klædt
sig paa, da Vesiren allerede indsandt sig
sor, efter Befaling, at ledsage ham paa
Spadseretnrett. Kalisen pnttede Daasen
med Tryllepulveret i stt Bælte, og esterat
hatt havde besalet sit følge at blive til-
bage, begav hau stg med Storvesiren
ale-ne paa Veien. De gik først gjennem de
udstrakte Slotshaver, men speidede
sor-gjæves ester noget Levende for at prøve
deres Knust. Vesireu førestog omfider at
gaae læugere ud, til eu Dam, hvor han
allerede oste havde feet mauge Dyr,
uavn-lig Storke, der ved deres gravitetiske
Væ-fen og Klappringen af deres Ræb stedse
havde vakt hans Opmærksomhed.
Kalifen billigede stt Vesirs forslag
og gik med ham til Dammen. Da de
vare kotutte derhen, saae de en Stork gaae
alvorlig op og ned og søge ester frøer,
idet den as og til klapprede med stt Ræb.
Tillige saae de høit oppe i Lnsten ett an-
den Stork, der svævede hen mod denne
Kant.
Jeg tør vædde, naadigste Herre, sag-
de Storvisiren, at disse to Herrer
Lang-been ville søre en iuteressaut Samtale
med hinanden. Hvad om vi gjorde os
til Storke^
Dn har ret! svarede Kalisett. Men
sørst ville vi endnu eugaug see, paa hvad
Maade man igjen bliver et Menneske.. ^
Rigtig! Tre nange bøier man sig mod
Osten og siger ^1utuh0s saa er jeg igjen
Kalis og Du Vesir. Men for Himlens
Skyld, lad os ikke lee, ellers ere vi for-
lorne !
Jdet Kalifen saaledes talede, saae
han den anden Stork svæve over deres
Hoveder og langsomt dale ned mod
Jor-den. Hurtig tog han Daasen op as Bæl-
tet, tog sig ett god Priis, bød
Storvesi-rett, der ligeledes snusede, og begge raab-
ten ^ututmrl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
