Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 262
ter fig, saa Vinduerne klirrede. Da hnn
^om nd i Gangen stndsede hnn ved
Sy-net as en vakker lille pige i en simpel,
men reenlig øg net Dragt øg med et
An-stgt, der blomstrede as Suudhed.
Char-lotte var maaskee til ett audeu Tid gaaeu
hende forbi nden at bemærke hende, men
nn randt Lærerindens Ord hende i
Tan-kerne, og hnn fpnrgte derfor hastigt og
vredt n ^Er dn ett af disse fattigunger,
som miu fader skal tage til stg i stt
Huus^
^Gud bevaros, ReiS svarede deu
Lille sorskrækket, jeg venter blot paa min
fader, som pr inde hos Herren. Men
hvorsor græder dn^ Har Rogen gjort dig
Ondt^
^Hvad kommer det dig ved, lille,
uartige Tøss svarede Charlotte, ^skal du
sige Du til mig^ Veed du ikke, at jeg
er Datter as Herren i Husets Og
her-med gav huu det stakkels lille Baru et
drøit Orefigen, saaat hnn begyndte
bit-terligen at græde. J denne Tilstand traf
hendes fader, som var Hnnsmand paa
Godset^ hende, da han kom nd igjem og
da han havde faaet Aarfagett at vide, blev
han meget vred paa Charlotte, men vilde
dog ikke forklage hende for hendes fader
sor ikke at bedrøve ham, da han, faavel-
som alle folkene paa Gaarden^ holdt
in-derlig af deres Herre.
Ett deilig Høstdag, henimod Middag,
omtrent en Maanedstid efter denne
Til-dragelfe, tog lille Anne, faaledes hedte
Hnnsmandetts Datter, stn Knrv paa
Ar-men og hoppede glad og syngende hen til
den ikke meget langt borte liggende Skov,
sor at plnkke Jordbær. Ved hendes Side
løb Diana, hendes faders Jagthnnd, som
naar den ikke ledsagede stn Herre paa
Jag-ten, bestandig fulgte den lille Anne paa
hendes Skovture. Huu gik da omkriug
i Skoven og plukkede Jordbær indtil hnn
havde faaet sin Knrv suld. Huu vtlde
just tage denne paa Armen, sor at vandre
hjemad da Diana plndselig soer op og
med hæftig Gjøen foer dybere ind i
Sko-ven. f ornndret, og tillige lidt bange løb
Anne efter den, og opdagede tilfidst ^
hvem Anden end Charlotte, der med
for-grædte Oine, forrevne Klæder og
skjæl-vende as Angst stod og lænede stg til et
Træ. Anne gjenkjende strax i hende den
Pige, dex havde behandlet hettde saa stet,
da huu stdst vax oppe paa Godset, meu
txoe J, at en Tanke om Hævn opstod
hos hende, da kjende J ikke lille Annes
gode, sromme Sjæl. At see et Menneske
i en saadan Tilstand var for hende nok
til at opvække hendes hjertelige
Medli-detthed. Hnn ilede derfor ogfaa strax hen
til Chaxlotte og spnxgte hende i en blid
og venlig Tone, hvoxledes hnn vax kom-
men i denne Tilstand. Grædende sortalte
denne, at hnn om Morgenen var gaaen
nd i Skoven for at plukke Bær og at
hnn tilfidst havde faaledes forvildet sig i
den, at hnn ikke mere knnde finde Veien
tilbage. Hnn havde nu faaledes vanket
om i tre Timer, og fønderrevet stne Sko
og Klæder paa Tornebuskene. Ru er jeg,
tilføiede huu, saa træt og mat, at jeg
uæ-stett ikke kau staae paa mitte Beeu!
^Stakkels dig! sagde Aune. Vil du
sølge med mig hjem til f a’er og Mo’er^
Pladseu ligger ikke laugt hersra, og saa
skal jeg tage dig uttder Armeu, saa gaaer
du lettere. Meu saa maa du ogsaa love
ikke at staae mig mere. Vil dn det^
hvad^ ^ ^Ja vist! ja vist! svarede
Char-lotte yderst skamsnld, og gik med Anne,
der uuderveis gav hende at spise as stne
Bær. Den tro Hund sprang i forvei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
