Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Minde lyste fra Fjeldets Top og boede
i Dalens Hytter, — og tilsidst bliver
Glandsen over hans Billede saameget
klarere, fordi det er heelt indrammet af det
Ufredens Mørke, der fulgte efter ham,
som det gik foran ham.
Hakon var Harald Haarfagers
yngste Søn; hans Moder den deilige
Thora. I Selskab med den berømte og
mægtige Sigurd Jarl reiste Thora fra
Mostur til Gaarden Sælheim, hvor den gamle
Konge befandt sig. Underveis fødte hun
en Søn; Sigurd øste Vand over hans
Hoved og gav ham sin afdøde Faders
Navn: Hakon; Stedet, hvor det skede,
blev nævnt Hakons Helle. — En
politisk Misforstaaelse imellem Harald og
den engelske Konge, Athelstan, var den
angivne Aarsag til, at Hakon, endnu et
Barn, blev sendt til England for at
opdrages ved Athelstans Hof. Men ikke
usandsynligt forekommer det, at den
gamle, vise Konge med fremsynt Aand har
paa denne Maade villet sikkre sin
Benjamin fra Brødrenes Efterstræbelser; og
klart er det — for os, der ere i
Besiddelse af det oprullede Sagablad, at et
viist Forsyn lod det saaledes føie sig til
Held for Norge.
Hos Englands Konge, Athelstan
med Tilnavnet den Seierrige og den
Trofaste, blev da den rankvorne, vakre
og venlige Hakon opdragen. Han vandt
strar Kongens og hans Omgivnes Yndest,
blev underviist i Christendommen, døbt
og vel oplært, og snart blev han sin
Fosterfader saa kjær som en Søn. Som
Søn blev han ogsaa i enhver Henseende
behandlet. Kulturen stod paa et ikke lavt
Trin ved Athelstans Hof; og inden faa
Aar udmærkede den norske Yngling sig
iblandt sine Jævnaldrende i
Legemsøvelser, Artighed og ridderlige Sæder, i
Kundskab og Kunst, i Vid og Veltalenhed.
Som et stort Beviis paa sin
kjærlighed, og paa sin Glæde over Hakons
Heltesind, forærede Kongen ham sit eget,
fortræffelige og berømte Sværd, hvis
mindste Værdi bestod i Greb og Hefte
af drevet Guld; thi Klingen var et saa
mageløst Mesterstykke, at, fortæller os
krøniken, Athelstan med den havde hugget en
Revne paa en Alen i en klippe, og at
dens nye Eier, fra hvis Side dette Sværd
aldrig kom, dermed gjennemhug en
kværnsteen indtil Øiet; hvorover det blev kal-
det Kværnbiter.
Hakon var endnu ikke sexten Aar,
da Efterretningen om Harald Haarfagers
Død kom til England. Nu maatte han
afsted for at gjøre sine Rettigher gjeldende
til Deel med sine Brødre i Fædreneriget.
Erik med Tilnavn Blodøxe, havde
imidlertid sørget for, at Hakon ikke havde
flere end ham at fordre Deling af; og
det er vel mere end sandsynligt, at
Rygtet om Eriks grusomme og lumske Færd
imod Brødrene alt i England var kommen
til Hakons Kundskab. Af alle Haralds
Sønner vare kun disse to tilbage: Erik,
i Besiddelse af det hele Rige, men afskyet
og hadet, — Hakon, fremmed rigtignok
i sit Fødeland og uden at have en
Fodsbred deraf, han kunde kalde sin. Men
med Mod, Kraft og Indsigt stod han i
Bagstavnen paa en Snekke, som hans Fo-
sterfaders kjærlighed og Omhu havde
udrustet, som misfornøiede og landflygtige
Nordmænd havde bemandet; og ind løb
han inden en Skærgaard, hvor
Hadet imod Erik og hans Dronning
overalt aabnede den kjærkomne Befrier en
sikker Havn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
