Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
mig en Bro af Steen og øieblikkelig
stod en stor Skikkelse for ham. ^Det
skee!^ sagde den. ^Øg paa det at du
kau see min gode Villie, skal din Hjord
snart være i Sikkerhed!^ ^ Snart var
deu og i god Behold, og den sremmede
Mand skiltes nu sra deu bestyrtede Bert-
hold med de Ørd: ^For den første Tjenes
ste er Du mig Tak skyldig ; søreud H a-
nen i Morgen galer og sørend Skos
vens Fugle lade sig høre, skal Du
ogsaa finde Broen af Steeu, det sværger
jeg! Dog uaar jeg holder min Ed, maa Dn
rigtignok ogsaa lønne min Tjeneste!^ ^
Jdet han sagde dette, sorsvandt han, og
Berthold, maalløs as Skræk og jaget as
Rædsel, drev ilsomt Hjorderne til
Am-steg^
Elly, som havde været i Angst sor
ham, saae ham komme, bleg og sorstyrret.
^Hvad seiler Dig, Berthold raabte huu
ham imøde; meu han knude blot endnu
give Tegu paa Udmattelse, og sank
as-mægtig ned. Da han efter lydeligt
tid-talte Fantasier, igjen blev stg selv bevidst,
befandt han fig paa sit Leie, og saae Elly,
som jiist var kommen med en liden Lams
pe, sor at sorske ester hans Sygdom. Da
sandt han i hendes klart belyste sromme
Ansigt og i sin Fortvivlelse Mod til at
sortælle hende, hvad der var mødt ham,
og pigen, som hørte til med Forfærdelse,
brast i Taarer, og vidste intet Raad i
Nødeii. Øg snarr sorkyndte Taarnklokken
Midnat; Elly sank ned med
hede^Bøn-tier, og laa længe paa sine Knæ i dyb
Andagt. Endelig reiste hun sig med et
sreidigt Blik, og sagde som i Begeistriug :
^.Gud er almægtig, Gud er algod ^
Øg ud ilede huu at vække deu tro
Gaard-hane, og i Fryd og Haab lød det fra
hendes Læber:
Saa gal nu brat og uden Frist,
Aarvaagen vær for Gud!
Aarvaagenhed skal Djævletist
Og denne Gang lee nd.
O Du, som vared, Petrus from,
O Hatte! lad dit Gal nu totte,
At vi os Herren maa forfoue
Før Satan snør os Garnet om.
Øg Hanen galede uophørlig; Elly
feudte takuemmelige Blikke til den endnu
stjerneklare Himmel, og ud til Skoveu
styrede huu de hurtige Skridt, raabende
ind i Træernes Kroner:
Nu høre lad din Sang i Luud,
Du Skovens Sangerchor!
Og bring mig lysen Morgenstnnd,
Før Natten sig omsno^r.
J, som Reden blød og liin
Et Ly for Kjærlighed berede,
J om min kjærlighed skal frede,
Der sig paa Gud forlader kun.
Øg Skovens Smaafugle begyndte i
det famme Nn deres Sang; den ronede
igjen fra deres Marker og Haver, og høit
galede nu ogfaa Hanerne rnndt omkring
^ fra Naboernes Hnfe. Et dnndretide Fald
blev nu foruummet, hvoraf Jorden
fkjæl-vede rnndt omkring, faa at de Sovende
vaagnede op i Skræk, og nndredes over
den tidlige Øpvaagtten af Gaardhanerne
og af Fiigletie i Grenene.
Men i sit Værelse laa Elly paa sine
Knæ, indtil Solen stod op; da gik hnn
skjælvende med Berthold ved Siden as
Hjorden nd til Klipperne, og med kold
Gysen bleve de det sataniske Underverk
var. Øver de høieste Klipper var i
dri-stige Btter bygget en Bro, men den var
ufuldendt, thi Steenmasferue til de
mid-terste Buer laa dybt ttedeunder i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
