Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin. ^3
Under denne Jndskrist stode Tallene
5 og 8. Og at disse maatte have nogen
Betydning, saaes af et andet Vers:
Jeg saaede Angest, da spired Guld,
Og iidaf Guldet bley Hjertet fuld.
Forstaaer Du otte og fem at sinde,
Da pil jeg Angest og Guld Dig bringe.
Ligesom af onde Magter blev
Niko-lai igjen bestandig dreven til det
Værel-se, hvor han ndtydede disse Tankesørog,
og endelig kom han med Verktøi for at
aabne Muren, som øaa dette Sted, efter
Lyden, syntes at være mindre stærk eiid
ellers overalt i Borgen. De saa
Beboe-re vare gaaede til St. Veit til en
Folke-sest, men Nikolai, sor at sølge sin Attraa,
Oødagelseit af ett Skat, blev hjemme.
Han knnde dette saa meget snarere, da han,
sorstyrret ved sin bestandige Digten og
Tragten, gjaldt sor ett Særling, som matt
maatte lade gaae sin egen Vei ; ja haii
blev allerede dengang oste kaldt ^den
tung-sindige Tydsker, ^ et Tilnavn, som han
siden beholdt. ^ Nii arbeidede han med
Kraft paa at aabne Muren; men hvo
skildrer haus Forfærdelse, da eu Deel af
samme, som var bleven løs, pludselig
styr-tede sammen, og en menneskelig Beeiirad
kom til Syne. Som jaget as onde
Aan-der flygtede hait, og havde i hele
Maa-neder ikke Mod tll videre Efterforskning
ger; men Menneskets Begjerlighed
over-vinder enhver Frygt, og isteden for at
ansee Synet af Beenraden for eii
Paa-mindelfe om at alt er forfængeligt, saale-
des især det, som Mennesket dog maa
lade blive her tilbage, sordi kun dets
Gjer-ninger gjelde hisset, kastede han
Beenra-den sammen i den Tro, at hait skulde
op-dage en eller anden Hentydning til Skatte.
Begjerlig gjettnemrodede han Støv og
Been, intet var at sinde, og da Aftenen
begyndte, flygtede han med sornyet og
for-doblet Forfærdelse. Den ophidsede
Til-stand kattede ham øaa Sygeleiet;
Kastel-lanen og hans Familie pleiede ham, og
da han endelig igjen helbrededes, sortalte
man ham, at han i Feberen bestandig
hav-de talt om Dødningebeen og Skatte, men
ogsaa ndraabt: Fem og Otte, hvilket
in-gen havde vidst at sorklare. Nikolai
Hen-nenschmidt tang og agtede ikke paa denne
anden Advarsel, som hans Sygdom havde
kunnet være ham. Ligesom hans Kræfter
vendte tilbage fulgte han øaany
Tilskyn-delserne af sin onde Lyst, som knyttede
sig til begge hine Tal. Han talte alle Ste-
ne, bankede øaa alle Mure, stog her ett
Aabning, gravede der i Dybden, Alt fbr-
gjæves ; kun at den ^tungsindige Tydsker^
til Slutningen endog blev holdt sor at
være vanvittig. Aar sorløb ester Aar,
og Nikolai, som ikke længer var at bruge
til nogen Forretning, blev endeligen kun
øaa Borgen en Gjenstand sor
Medliden-hed, hvem man lod sriste en knmmerlig
Tilværelse. Allerede var han bleven til
eii Olding og endnu havde hans vilde Lyst
til Skatte ikke lagt sig; da skede det, ar
han engang talte de mange Vaertaarne,
som Georg Khevenhnller havde ladet
op-søre i Slutningen as det femtende
Aar-hundrede. Og da Nikolai fra det Sted,
hvor han havde begyndt at tælle, kom til
det femte Vaertaarn, bemærkede han, at
dette havde otte Jndfnit i Muren. En
ny Søore for ham ! han nnderføgte
Taar-net og faiidt, at det i det nnderste
Stok-værk var ganske tomt, men at Gnlvet var
belagt med Stene. Han stog øaa
Ste-neite ^ de gave Gjenlyd øaa nogle
Steder, som om der var ett Huulhed
derunder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
