Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
tursyn, man kunde see sor sine Øine, og
som intet Sørog er i Stand til
værdi-gen at beskrive.
rnbezahl og bonden.
n Bonde var med sin Kone og
smaae Børn ved mangestags
Ulykkestilfæl-de kommen saaledes tilagters og bleven
saa sorarmet, at han ofte ikke vidste,
hvor han skulde tage Brødet til sig og
Sine.
En Dag sagde han til siu Koue: Du
har øaa den anden Side as Bjergene
me-get rige Fættere. Jeg vil gaae hen til
dem; maaske den gode Gnd styrer deres
Hjerter saaledes, at en af dem laaner mig
Daler; ured disse penge kunde vi
hjelpe os ud af vor store Nød!
Det give Gud! svarede Koueu, idet
hun vantro rystede paa Hovedet; thi huu
kjeudte siue Fættere, der aldrig havde
be-kymret stg om hende og hendes Familie.
Den sølgende Morgen meget tidligt
gav han fig øaa Veien, og vandrede
trø-stig den hele Dag, indtil han om Astenen
træt og mødig kom til Fættrene, klagede
under Taarer sin Nød for dem og
bøn-saldt dem om Hjelø. Men hos dem alle
bleø han afviist med haarde, bittre Ørd.
Sørgmodig og nedslaaet begav han
sig øaa Tilbageveien, og da han igjen kom
ind i Skovegnen, overfaldt Sorg og
An-gest ham øaa det Voldsomste. Han havde
mistet Arbeidslønnen sor to Dage og sølte
fig derhos saa ndmattet, at han den
tre-die Dag ikke vilde være^ istand til at
ar-beide; og naar nu haus as Græmmelse
hentærede Kone og de ndhuugrede Børn
kom ham jamrende imøde, og han bragte
dem tomme Hænder, og ingen Penge og
intet Brød ^ o! hvorledes skulde hans
Faderhjerte bære alt dette!
Den arme Mand øønsede yaa dette
og hiint, hvorledes hait skulde kunne skasse
Brød. Da randt de gamle Sagn om
Bjergaanden Rnbezahl ham i Tanker. Jeg
vil henvende mig til ham, sagde han ved sig
selv; maaskee mine Bønner sinde Gehør
hos ham! ^ Derøaa raabte han:
Rn-bezahl! Rnbezahl! og strar stod han for
ham som ett sodet Knlbrænder med stridt
Skjæg og glødende Øine, med e.t dygtig
Jldrager i Haanden.
Hør mig, Bjergets Herre! sagde
Bon-deit med kummerfuldt Aafyu; jeg har ikke
kaldet øaa Eder af Kaadhed, meit af
An-gest og Nød! Øg nu fortalte han ham om
sin Kone og fine Børn og om sine
iibarm-hjertige Fættere, og sluttede med Bøn øm
at laane ham Daler, søm han med
Renter vilde betale ham igjen om ^ Aar;
med Daler var haii hjuløen.
Hvad^ Er jeg en Aagerkarle sagde
Rnbezahl vred; gaa til dine Brødre,
Men-neskene, og laan saameget, du kaii saae;
men lad mig være i Fred, dersom dit Liv
er dig kjært!
Bonden holdt ikke oø med at bede,
og skildrede atter sin Kones og Børns
Nød. Vil J ikke hjeløe mig^ søiede han
til, saa staa mig hellere ihjel med Eders
Jldrager, end at jeg atter skal see mine
Kjæres Kval!
Rnbezahl bød nn Bønden at følge
fig. De gik ind i Skoven gjennem stedse
tættere Bnske og kom ind i en Klipøedal,
som sørte til en mørk Hule, der stedse
blev mørkere og sælere. Meu snart
der-øaa hoøøede smaae, blaae Flammer soran
dem, og den mørke Kliøøegang
sorøand-lede sig til en stor Hvælving^ høor der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
