Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
sende saasuarr den seer den Mand, som
den nyligt har ansaldt. Denne nudløber
og sørgmodig sølger Hunden sin Herre.
Lardilliere overtænkte denne
Be-givenhed og begyndte at satte Mistanke.
Det var umuligt at haus Hund uden den
ringeste Aarsag kuude ansalde et
Menne-ske øaa denne Maade og sorsøge at kvæle
ham. Han sorsøgte at ndgruude deuue
Hemmelighed. Hint Meuneske var ham
kun lidet bekjendt og Lardilliere
sor-søgte med Villie at møde ham, ledsaget
as sin Hund, søm han imidlertid var saa
sorsigtig at lede i et Kobbel og stedse blev
Hunden, saasnart den saa denne Mand,
rasende og han maatte anvende de største
Anstrængelse sor at stæbe den bort, saa
at deu ikke besriede sig sra sine Lænker.
Da hans Huitd stedse vedblev øaa
samme Maade, kunde Ridderen ikke
læu-gere være i Tvivl; hau troede at være
overbeviist om, at han kjendte sin
ttlykke-lige Vens Morder og sremsørte stn Klage
sor Kongen.
Karl den Femte var en god og
ret-særdig Fyrste, som stedse var tilbøielig at
høre sine Undersaatteres Klager. Da han
havde ersaret de mærkværdige
Ømstæn-digheder ved denne Tildragelse lod han
den Anklagede sætte sast, men denne
be-nægtede Alt. Man sørte ham dersor
sam-men med Hnnden. Da Dyret saa denne
Mand, øaakom der den det srygteligste
Raseri og det var meget vanskeligt at
hol-de den. Dette overtydede Kongen om den
Anklagedes Brode og han bød at der
skul-de sinde en mærkværdig Kamp Sted mel-
lem Snigmorderen og don Dræbtes Hund.
J forrige Tider var det ikke sjeldent,
at der ved Forbrydelser, hvor Beviserne
manglede, bleve yaabndte saadanne Kamye
mellem Anklageren og den Anklagede. Dis-
seTvekamøe fik Navnet ^Gudsd om me.^
Man gjorde den Slntning, at Gnd ikke
beskyttede Forbrydelsen, idet han lod den
Strasskyldige seire og den Uskyldige ligge
nnder. Men sikkert var det den første
Gang, at der fandt en Gndsdom Sted
imellem et Dyr og et Menneske. ^
Kam-øen gik for sig og Kamøøladsen øar
om-given med en Bræddevæg, som adskilte
Tilsknerne sra de Kjæmøende. ^ Den
An-klagede blev bevæbnet med ett køllesormet
Stok og Hnnden fik en Tønde udeu Buud
til sit Tilflugtssted.
Man giver Tegnet til Angreb; begge
Modstandere styrte løs øaa hverandre;
Hunden faaer et Slag, der bringer den
til at vakle; den vælter sig nogle Gange
rnndt, men gjør, i samme Øieblik, som
dens Fiende bereder sig til at give den
et andet Slag, et uhyre Søring, griber
ham i Strnben og trykker sine Tænder
dybt ind i sin Modstanders Legeme. Knn
med stor Møie knnde man besri den
Ulyk-kelige sra det rasende Dyrs Tænder øg
Kløer; nnder disse sknlde han ikke dø.
Kongen lod ham komme sor sig og
Mor-deren tilstod stn Forbrydelse.
J lang Tid talede man knn om
An-brys Hnttd. Enhver vilde see den og
Karl den Femte lod øaa Landeveien, som
sører igjennem Skoven ved Bondy,
oø-reise et Mindesmærke sor den, som
erin-drede om dette ndmærkede Dyrs Troskab
og Mod. Paa Monnmentet, som
rigtig-nok ikke staaer der længer, sandtes en la-
tinsk Øverskrist, hvis Øversættelse ordret
lyder saaledes: ^Blinde Dødelige!
Dn, som overtræder de helligste
Bud, maa et usornnftigt Dyr give
digetEremøel øaaTaknemlighed.
Frygt endog for ditt Skygge, naar
dn vil begaae en Forbrydelse.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
