Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
vred sig græsseligt, men holdtes as
haand-saste præster tilbage øaa Træsodeu. Da
endelig aabenbarede Guden sig, under
fryg-teligt Hyl, med enkelte Ord og Stavelfer,
hvilke præsterne omhyggeligt modtoge,
med Flid og Jver opfattede, ordnede og
skriftligt overleverede Søørgereit. Først
var det i Vers, fiden nøiedes Guden med
Prosa. Denne Galskab varede Aar;
Oraklet fik de rigeste Gaver, de fornem-
ste Hyldninger, ei blot af alle græske
Sta-ter, men af alle den gamle Verdens Kon-
ger og Mægtige. Tit asgjorde Pythias
Svar hele Rigers Skjæbne.
Da Nationalregjeringerne ophørte,
eller kuu vare Skyggespil af førsvuudeii
Magt, da Grækenlands Verdensherskere
ikke mere behøvede Gudeiis Bisald, og
toge haus Mishag ilde op, da indskræn-
kede Oraklet sig til Privatanliggender. Og
da Nero havde berøvet Apollotemplet dets
sidste Skatte, og Vaiitroen lod Præsterne
snlte ^ da rang Oraklet. Endelig st æbte
Constantin den gyldne Træfod til
Constaii-tinopel, og smykkede eit Rendebane dermed.
As Delphis sorrige Pragt, hvorom
der sortælles saa meget Fornnderligt, li-
gefra Homer til Strabo, er intet Spor
tilbage. Kuu Naturens Scener og eii
Mængde i Parnassets Klipperuiner
nd-huggede Gravmæler betegne endnn Stedet,
hvor Delphi var. Her staaer nu en lille
Landshy Castri, der beboes af Hyrder.
Men Parnasfets kløftede Top
kneiferend-nu stolt i Skyerue, og ligesaa herligt som
for Aar siden sprudler Kastales Væld
og styrter høit sra Fjeldet, som Vandfald
i det Bækken, hvor Pythia fordum
bade-de fig. Deu Hule, over hvilken Træfo-
den stod, betrædes ei længer af nogen Gnd;
vor profane Tid har forvandlet den til et
Gjedesjøs. ^^
Mærkværdige Hunde.
^Fortsat.)
^ille J,
mine Læsere og Læserinder, at
vi sknlle sortsætte vore Studier over
Huu-dene^ Naar jeg siger Studier, har jeg
maaske Uret; thi det er ikke min Hensigt
at levere Eder et historiskt Kursus eller
skrive eii Afhandling over disse
interes-sante Dyrs syfiske og intellektuelle
Egen-skaber. Seiiere, mine Venner, naar Eders
Kundskaber have vnndet et saadant
Om-sang, at J kunne sorstaae de største
Na-tnrforskere, maa J læse og studere Busfon
og Oken og J ville da, takket være
Na-tnrens dnelige Astegnere, som det bør
væ-re, blive indviede i Natnrens
Hemmelig-heder, af hvilken enhver Skabning er et
Led, for med de øvrige at danne en tien-
delig Kjæde.
Min Hensigt er alene, at beskjæstige
Eder for nogle Øieblikke, at underholde
og overraske Eder. Jeg vil ikkun, uden
bestemt Sammenhæng, nden at sølae nø-
gen bestemt Plan, fortælle Eder en
Mæng-de Træk af Mod, Troskab og Klogskab,
hvorved er stort Antal Hunde have gjorr
stg mærkværdige. Disse smaa
Fortællin-ger ville ilke allene være behagelige, men
ogsaa nyttige sor Eder. Dyrene have
oste givet Menneskene Exempler paa Mod,
Troskab og Hengivenhed og J ønske vist
ikke at man, til Eders Skade, skulde kuu-
ne sammenligne Eders Opsørsel med en
stakkels Hunds Opsørsel.
Jeg tvivler ikke paa, at det, jeg
al-lerede har sortalt Eder om disse Dyr, at
de saa Exempler, som jeg har opstillet, har
vakt nogen Estertanke hos Eder. Jeg vil
altsaa indskrænke mig til særdeles saa
Be-tragtninger og sremstille alle de Fortæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
