Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
og bag heude stod deu unge Ridder
Kn-uo, og begge bønfaldt om deu faderlige
Velsignelse til en pagt, som deres
Hjer-ter alt sorlængst havde stuttet inderligt
øg sast^ I den første Øver raskelse sad
Ridderen stum og holdt den Vrede
tilba-ge, som lynede ud af hans Øine; men
endelig sørang han vildt op fra sin
Læ-nestol, og nden at svare de Bedende no-
get, begyndte han til sine Forsædres
Por-trætter: ^J høie Aner rnndt omkring, hø-
rer hvad den værdige Søn sværger Eder:
sørend jeg vil love Falkensteins ædle
Søi-re til denne, hvis Fædres Navn ikke
stræk-ker sig nd over et Aarhundrede, sør maa
Eders ædle Aasyn blegne ! sør maa dn,
min høie Moders Billede styrte tik Jor-
den, Dit, min store Faders Billede
vold-somt ^sprænges sra hverandre! sør maa
denne Hvælving, som skinnede over
Fal-kensteins Slægt, briste, og Jorden aabne
sig nnder mine Fødder!^
Han skred endnn nogle Gange
igjen-nem Værelset, nden at værdige de
For-skrækkede et Blik; derpaa stod han stille
foran Ridder Kuiio, som i Smerte og
Forbitrelse var traadt til et Vindue,
hæ-vede Haanden og viste ud øaa Landskabet
og de lige over sor staaende Kliøøer:
^See, unge Ridder,^ sagde han med
fny-sende Haan, ^see ned i det stade Land, fra
hvilket ingen Hest kan arbeide fig oø til
Falkenstein, og see over til hiin Klippe, ^
som strækker sin Spidse herhid; naar J
i een Nat bygger mig en Bro, som sører
sra Kliøøen der til Falkenstein, saa skal
J om Morgenen, naar J rider derover
paa Eders Ganger, være mig en
velkom-men Svigersøn.^ Han vendte sig bort
med Latter, medens Ridder Kuno i stum
Smerte sorlod Slottet, og Jrmengard,
som endnn bestandig var sorbleven knæ-
lende paa det samme Sted, styrtede bleg
til Jorden.
Det var bleven Nat, og Ridder Kuuø
havde sra Falkensteins Høider naaet det
flade Land, hvor hans tro Hest stod. Han
fatte Sporene heftig i det villige Dyrs
Sider, øg dette foer afsted med ham tiden
Vei eller Sti; men det var Ridderen ikke
muligt at skilles sra Falkenstein, og
saa-ledes fandt Midnatten ham endnu paa
deu pustende Hest, stormende i en Kreds
omkring Falkenstein. Dog i det vilde Løb
blev hans Hest pludselig staaende soran
en Grube; da udstødte hau i Øverilelse
en mægtig Ed, hvorpaa Jorden begyndte
at skjælve nnder ham, og et Lyn soer ind
i Grnbett soran ham. J samme Øieblik
sprang tre krumbenede Gnomer ud as
Gru-ben, hvoras den ene satte sig paa Hestens
Hoved, den anden paa dens Hale, og den
tredie tog dristig Plads hos Ridderen
selv. Den ædle Ganger steilede sorgjæ-
ves ^ thi sc^a smaa Gnomerne end vare,
veiede de dog overmaade meget ^ indtil
den endelig styrtede til Jorden, kastede
den sorskrækkede Ridder tilligemed
Gnø-meriie as, væltede sig srem og tilbage as
Smerte og endelig døde. Ridderen
sor-søgte at kæmpe med Gnomerne, og sørst
og sremmest at saae sat paa dem; men
snart sarte de over hans Arme, snart
smuttede de imellem hans Been; ja, da
Rid-deren tilsidst udmattet lagde Haanden paa
Hosten og blev lidet staaende, sprang den
sorvovneste as Gnomerne i eet Sæt
igjen-nem Bøiningen as hans Arm, men blev
derpaa staaende soran ham i opreist Stilling.
^Hr. Ridder,^ begyndte den
krnm-benede Gnome, ^J skal see, at vi er
et lnnesuldt lille Folk; sorglem de
Dril-lerier, vi have hast sore med Eder, og
sig os i Alvor Eders Begjæring, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
