Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
springe i tusinde Stykker. De mindste
Gnomer sik alenlange Arme, og omslyng
gede de største Kliøøeblokke, og kastede dem
sammen i en Hob, øaa det Sted, hvor
Broen skulde bygges.
Men omkring Slottet Falkenstein
herskede en vild Tummel. Stormvinden
peb igjennem Skorstene og Vinduer, og
hylede fra det ene Værelse til det audet.
Stenene fløi as Tagene og dreves af
Hvir-velvinden omkring i en Kreds,
Veirhaner-iie knagede og styrtede ned. Der sad nu
Ridderen af Falkenstein i Anesalen øaa
sin Lænestol i vild Angest, og soran ham
stod Datteren, hvis Haand han havde
grebet; de saae med Forfærdelse ud
igjen-nem Vindnet, hvor Udsigten viste den
li-geoverfor staaende Klippe, hvor Broeii
dannede fig af mægtige Steenmasser, som
med tordnende Larm bleve slagne imod
binanden. Natten havde de tilbragt i
Frygt og Skjælven, og da nn Morgenen
brød srem, sank Ridderen tilbage i sin Læ-
nestel; thi han og deii hos ham staaende
Jrmengard saae med Gysen Broeii fnld-
endt, hørte Hovstag i det Fjærne, og Rid-
der Knno sprængte hid Paa stn modige
Ganger; snart stod han sor den stølte
Ridder.
^Her er jeg for at hente mig min
Briid hjem; see nd, Broen ersuldendt!^
raabte Knno, og støttede fig øaa sit
man-dige Sværd. Men Ridderen af Falken- ^
stein reiste sig i nyt Raseri, og raabte:
^Giv Dig først en Slægt, som er værdig
mit Hnses ælde; de høie Auer over mig
maatte rødme, om jeg holdt mit Ord!^
^NeøPe havde han sagt dette, saa bleve
AnePortrætterne dødblege, og et Vindstød
drog igjennem hele Huset. Men den gam-
le Ridder rev sit blanke Sværd nd af
Skeden, og traadte hen til sin Moders
i i ^arg. ^de ^esie^
Billede: ^Saa stolt, Moder, som Du
sku-er ud fra dit Billede, faa stolt bliver og-
saa din Slægt Neøpe havde han
nd-ralt disse Ord, sørend Billedet saldt til
Jorden, og Stene og Grnns styrtede over
det og bedækkede det. ^Nu da!^ raabte
Ridderen, ^Falkensteinerues Stolthed
bøi-er eud ikke de egne Aner!^ Da drønede
en tordnende Rullen og Larmen, hele
Byg-ningen sra Fnndamentet indtil
Taarnknaø-øen bævede i sine Grnndstøtter. Hvæl-
vingen aabnede stg, Pillerne knagede og
bragede, Stormvinden drev Støv, Grns
og Stene i en Kreds igjennem Salen;
Jorden rystede, aabnede sig, og Slottet
sank med alle de Stridsmænd, det
in-destiittede, i Asgriinden, og derimellem
skingrede Gnomerne med ondskabssuld
Latter :
Du Guldet stjal os as vor Grube,
Du troløs brød din Ridderpagt;
Dersor sig aabner for din Magt
Og for din Slægt nu Dødens Strnbe.
Men Jrmengard havde, i det hnn
omarmede den Elskede, med troe ide
Hjer-te anraabt Gnd, og af Ødelæggelsen rei-
ske sig de Elskende Haand i Haand. For-
stnmmede vare Pludselig Guomeriie, og
med Gysen og Smerte, men ogsaa be-
dende til den evige Fader om Trøst
sor-lode hine Rædselsstedet. Knno sørte sin
Jrmengard hjem til sin Borg, hvor ikke
Overstod og Stolthed, men Nøisomhed
og Mildhed herskede, hvilke ogsaa her
sør-te til ett sredelig Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
