Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
de ingen havde at sende til Torvet.
De-res Køer bleve syge og døde og
Kristos-sers Kone havde dersor ikke mere Øst og
Smør at sælge. Under disse
Ømstæn-digheder vare de meget bekymrede sor
Godsherrens Strenghed.
paa denne Tid gik Marie en Dag
i Skoven for at sanke Bær. Hendes
Fa-der, der arbeidede øaa Marken i
Nærhe-deu, studsede ikke lidet ved at see heude
komme tilbage saa hastig og det med tom
Kiirv. Hiin lod ham imidlertid ikke
kom-me til at søørge, men raabte alt langt
borte: ^.Fader, Fader, jeg har sundet en
Skat!^
^En Skat^ søurgte Kristosser
sor-undret, men maatte lade den anøustne
Marie trække en Smule Aande, sørend
hun kuude sørklare ham Tingen. Derøaa
erfarede han, ^at hnn havde sundet ett Sæk,
der vist var suld as penge, øaa den
Lan-devei, som gik gjennem Skoven; thi den
var saa tung, at hun ikke kunde løfte den,
men knn med stor Anstrængelse vælte den
til Side og skjule deit nnder en Biisk.^
Kristosfer gik strar ned i Skoven,
hvor han virkelig sandt en stor pengesæk
nnder Buskeit. ^Hvem kan vel have tabt
dennem var den ærlige Mands sørste
Tan-ke. Haii tog Sækken med stg og skjnlte
den i Nærheden as det Sted, hvor han
arbeidede. Om Aftenen bar han den
nbe-mærket hjem og overlagde hvad han
skitl-de gjøre for at oødage den rette
Eier-mand.
Da hans Kone erfarede hvilken Skat
Marie havde fuudet, raabte huu glad:
^Nu kunne vi øaa een Gang betale den
strenge Godsherre!^ Men Kristosfer
fo-restillede hende, at de fundne penge ikke
var deres Eiendom, og at de maatte give
dem tilbage til den, der havde tabt dem.
^Deri har dn Ret,^ fvarede hans brave
Kone; ^jeg tænkte faudelig ikke øaa, at
Nogen havde tabt dem.^
Begge beslnttede nn at gjemme
pen-gesækkeii, udeii at aabne den, omhyggelig
vasse øaa om det ikke rygtedes, hvem der
havde tabt den, og dersom de ikke snart
sknlde ersare det, vilde de berette
Øvrig-heden Sagen.
En Uge gik hen; det var endnn tre
Dage til St. Hans Dag; men det var
ikke øaa nogen Maade muligt sor
Kri-stosfer at saae samlet saamange penge, som
han behøvede til at betale Godsherren
med. Da blev det øludseligt bekjeudtgjort,
at Eieren as en nærliggende Landsby
havde tabt en pengesæk af fin Vogn, da
han reiste gjennem Skoøen. Den ærlige
Finder lovedes en stor Belønning. ^Nu
ere vi hjuløue,^ jublede Kristoffer ved at
høre deuue Efterretuiug. Ledsaget as
Ma-rie, begav hau fig strar øaa Veieu med
pengesækken til dens retmæssige Eier.
Denne var en brav og velgjørende Mand.
Da haii saa pengesækkeii, som indeholdt
en stor Snm i Gnld, aldeles nrørt, røste
han Kristoffer for hans ærlighed og
vik-de strar betale ham den udsatte Findeløn
af Daler. Disfe vilde Kristosser
ikke modtage, men udbad sig kuu fem
Da-ler, ^fordi han havde disse meget uødig.^
Fornndret over hans store
Uegennyt-tighed søurgte Herremaiiden, om han ikke
vilde fige ham, hvorfor han knn vildø
modtage fem Daler. Da fortalte
Kri-stosfer ganske aabenhjertig, at han i den
sidste Tid havde været meget nheldig, og
at han desuagtet til St. Haus Dag
maat-te betale siu streuge Godsherre, hvis han
ikke vilde gaae sra Huus og Hjem. Nu
havde hait med den bedste Villie ikke
knn-net sortjette saamange penge; men der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
