Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
nil søre tilbage i Fængslet. Denne
Be-saling blev ndsørt, men Hnnden tog øaa
et Tegn as siu Herre Kaøttuen, der laa
øaa Bordet som Beviis øaa Forbryder
sen, væk lige sor Kommissærens Næse
og bar den i Triums til Dumesuils
Fængsel.
En Hr. de Fontenay drev
Land-buusholduingen i Forening med en Hr.
Fe ugeret s, hvis Laudgods laa tveiide
Mile sra deu Førstes. Denne havde en
smnk og klog Søorhund, som han selv
havde oølært og som ikke alene sorstod
hvad han sagde, men som næsten syntes
at gjætte hans Tanker.
Engang sknlde han give sin
Kom-øagnon en vigtig Esterretning, men
kuu-de ikke strar saae noget Bnd. As
Nar-restræger bandt han Brevet ved Hundens
Hals og sagde: ^Bring det til F
enge-rets.^ Strar løb Huudeu ud asDøreu
vg lige til deune, som modtog Brem
vet, og skrev Svar, som Hnnden hurtig
bragte tilbage. Siden blev Hunden stedse
brngt til samme Bestilling.
Saasnart den havde afleveret Brem
vet begav den sig til Kjøkkenet, og bad
om Mad, som den strar sik; naar den
havde afføist, meldte den fig ved sin Gjøen
vg tog Svaret tilbage.
Schweitseraløerne ere øaa mange
Steder bedækkede med store Snemasser,
som skjule umaadelige Afgrunde, der ere
høist farlige før de uerfarue Reisende.
Før saameget som muligt at sorebygge
disse Farer, har man oøbygget Klostre,
i hvilke den vildfarende Vandringsmand
kan sinde Tilflugtssted og kraftig Hjælø.
De velgjørende Mænd, fom tjene i
disse Gjæstfriheden viede Bygninger,
oy-søde store Dogger, som de tidligt oølære
til at streise om øaa smale og krumme
Stier. Disse kloge Dyr bære ett ved ett
Kjæde om deres Hals besæstet Flaske med
Brændeviin, som de tilbyde de as Sne
og Js omringede, vildfarende
Vandrings-mænd. Efterat være blevne styrkede og
gjenoølivede blive de af Hundene førte
til Klosteret, hvor de finde Ro og
Varme.
Ett af disfe Dogger gjorde en Nat
stn fædvattlige Rund og fandt en
feraa-rig Dreng, hvis Moder var styrtet i en
Afgruud. Stiv af Kulde, bukkende
nn-der for Httttger, Smerte og Træthed, var
den lille Ulykkelige kraftløs funken ned
og knnde neøøe jamre sig og græde.
Hnn-den løber til og øeger, idet han holder
Barnets Hoved iveiret øaa den for
Rei-fende bestemte Flaske. Barnet forstaaer
det ikke, det ryster af Frygt og
anstræn-ger alle sine Kræfter for at uudsty.
Hun-den begriber Barnets Frygt og forat
oø-muntre det og gtve det at forstaae, at
den vil den vel, hæver den langsomt sin
pote og lægger den sagte øaa Barnets
Fødder, imedens den stikker dens as
Kul-de stivnende Hænder.
Ved disse venlige Bevægelser bliver
Barnet efterhaanden øømuutret, det gjør
endnu et Forføg øaa at reife fig, men
dets forfrosne Legeme kan ikke holde fig,
det falder igjen overende og er nærved
at døe. Hnnden bemærker Barnets
Svag-hed øg lægger sig, som øm den sølte
men-neskelig Medlidenhed, ned øaa Maven,
nærmer sig den lille Ulykkelige saameget
som muligt og dens Blik, dens Bevæger
ser giver det at sorstaae, at det skal sætte
stg øaa dens Ryg. Barnet kravler sig
virkelig ogsaa oø øaa Hnndeiis Ryg og
holder sig der saa sast søm mnligt,
om-klamrende dens Hals med sine Arme. paa
denne Maade bærer Hunden Barnet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>