Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
i det Hele ^ Aleu. Hulens
Oyrin-delse er rimelig Leiet af en ndtørret
Vand-aare, der siden ved Menneskehænder er
udvidet og givet sin nnværende Form.
De ovennævnte Sagn ere sølgettde:
l.
Engang tras det sig, at en Mand
tilhest, med sin Huud hos sig, seut øaa
Asteuen kom sorbi Rødstenen (den
oven-omtalte Kliøøesteen) og saae ved
Maane-skinnet Bjergsolket bære deres gyldne
Skatte nd øaa Tuerne der omkring, sor
at luste dem, saa de ikke sloge stg derinde
i Bjerget. Manden havde jnst sin Bøsse
med, og da han havde hørt, at fik man
sørst skudt tre Gauge øver dem, maatte
pusliugerue ued i Bjerget, og lade
Skat-ten i Stikken, skjød han; men nu kuude
hau ikke styre stu Gridskhed tik Dageu
brød srem, og hau i Ro og Mag kuude
heute Skatteit hjem, han øuttede strar
Alt i eu Sæk og skyndte sig bort. Da
han red ind imellem Bankerne, hørte han
Noget ønste bag ved; han vendte sig og
saae en lille Mand med langt Skjæg, øaa
en Hest, ikke større end en Kat, men uden
Hoved, med en lille sort Hund hos sig.
Han skjønnede let, det var Bjergmanden.
^Vil du lade din Hest staaes med min,^
sagde Trolden. ^Nei, det sorbyde Gnd.^
^Eller selv binde an mod mig, saa lille
jeg er^ ^Nei, det skal Gnd sorbyde,^
og med det øidskede Manden øaa sin Hest,
øg reed assted, alt høad Tøiet kunde holde.
Da han kom hjem, og indensor sin Hutts-
dør, kom det ham sor, som stormede og
hvæsede det derude, og hele Huset stod
i en lys Lue. Manden, som nok begreb,
hvad Gjøglesøil her gik sor sig, tog
Sæk-ken og stængte den nd. Da hørte
Kog-leriet oø, og en hæs Stemme ndensor
raabte: ^Du har nok endnu.^ Næste
Morgen saudt han ogsaa virkelig et tykt
Sølvbæger, der var saldet ned bag
Drag-kisten, og gjorde ham til ett holden Mand,
saalænge han levede.
ll.
Engang da Kong Volmer vilde tikhest,
blev han staaende med den venstre Fod i
Stigbøilen, og saldt rent i Staver. Det
hændte sig jnst, at en Mand, Kongeu
hav-de dømt tildøde, blev sørt sorbi, gjorde
Knæsald og bad sor sit Liv. Kongen foer
oø: ^Kan Dn skasse mig at vide, hvad
Tanke det var, der nn gik mig as
Min-de, og om det vik skee, skal Du blive
sri.^ Herpaa fik Manden Orlov, og
rei-ste Landet rnndt til alle synske Folk, men
Jngen knnde give ham Besked. En
As-ten kom han til Borbjerg, en steil Klint,
der ligger vesteriide ved Havet, bankede
tre Gange øaa med den hvide Stav han
havde ihænde, saa Bjergmanden kom nd.
Dog, kort at sortælle: haii vidste ingen
Ting : ^men jeg har en Oldesaer i
Dag-bjerg Daas, der er en gammel sremsynet
Mand, søg Du derhen!^ Manden tog
Stav i Haand og styrede ad Dagbjerg,
men det gik ham ikke et Haar bedre her,
Bjergmanden vidste heller ingen Ting:
^men jeg har en Tiøoldesaer i Rødsteen
paa Fur, kaii han ikke vide det, saa veed
Jngen det.^ Manden slæbte sig ogsaa
derhen, og det tras sig, at han jnst ved
Midnatstide stod ved Hnlen, og bankede
tre Gange øaa. Der kom en gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
