Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
det sor en særdeles Skam at bryde et
saadant Ord. Vel tnsinde planer havde
de gjeustdigen ndtænkt og atter sorkastet,
indtil Robello suld as Utaalmodighed
ud-brød: ^Kjære Farnllo, jeg tvivler øaa
Mn-ligheden i at oøsylde vort Løfte.^ ^ ^Skam
Dig, Hr. Broder,^ svarede den Tiltalte,
^en søansk Student maa aldrig, endog
blot sor penge, sortvivle: hvad behøve
vie ^ et lækkert Aftensmaaltid, en sand
Ubetydelighed! En seed Hane, min gode
Ven, en Tallerken Konsekt og et par
Fla-sker Valdeøenas ^ hvad forlanger Du
meree^ ^ ^Men hvorfra tage vi disse
Ubetydeligheder,^ iudvendte betænkelig Ro-
bello. ^Taabeligt Søørgsmaal,^ smilte
Farnllo, ^Hanen skaffer jeg, Dig
øøerla-der jeg knn at besørge Drikkevarerne.^^
^Vel,^ tænkte Robello, hvem Natnren
havde skjænket en Smule riugere Vid end
hans Ven. De skiltes. ^Forglem ikke,^
raabte Farnllo ester ham, ^at vi behøve
en dum Vært.^ ^ ^Meget vel,^ svarede
Robello, ^jeg veuter Dig ved knerta
Farullo gik ufortøvet til Torvet, og
udsøgte sig blandt ll^ub^r^ (Bønderne) den
enfoldigste, og blandt hans Dyr den sedeste
Hane. Med en sornem Mine traadte han
til Manden, der syntes ei sør at have
været øaa Torvet, og sagde: hans
sæd-vanlige kl^ber^ leverede ham bestandig
slette Vare, han vilde dersor ørøve det
her, og saasremt han sandt sig tilsreds,
kunde han gjøre Regning øaa alle hans
Kammeraters sremtidige Søgning.
Man-dens Øine straalte as Glæde, han roste
stne Dyr, srydede sig over sin Lykke, og
leverede Farullo den bedste og sedeste
Ha-ne, den samme, som dennes øvede Blik
alt forhen havde oødaget. ^Kun en
Da-ler, naadige Herre; og i Sandhed De kan
være tilfreds med Kjøbet.^ ^ ^Meget,
færdeles meget, ^ fvarede Farullo. ^ ^Ved
Sankt Jago, kjære Herre! jeg har ikke
en Hvid derøaa, jeg haaber alene Deres
Anbefaling e^ ^ ^Lad gaae,^ meente Fa^
rullo, tog med deu eue Haand Hanen uu-
der fin Kaøøe, og greb med den anden i
Lommen, fom om penge intetsteds vare
sikrere end der. ^Fordømt, ^ raabte han,
idet han med den fortrædeligste Mine drog
Haanden tilbage ^ der har den gamle
Perez glemt at medgive mig pnngen.^
paberoen stndsede. ^Jeg boer meget langt
hersra, endnn engang srem og tilbage er
ei min Leilighed!^ ^Jeg vil lade min Søn
gaae med,^ indvendte paberoen, og
Fa-rullo, tilsyueladende glad over denne
Tjenst-villighed, bortfjernede stg med Knøfen.
Omtrent en halv Time drev hait omkring
i de meest asstdes liggende Gader, og
traadte endelig ind i en Barbers
forfald-ne Hitus, der just var beskjæftiget med
gratis at aftage en fattig Mnnk
Skjæg-get, faa fortræsfeligt, at denne følte ett
fand Martyrs Smerter. paberoen
maat-te vente, og Farullo tog Barbereu ind i
Sideværelfet, og sagde, han havde, da
han kjendte ham som en særdeles dnelig
Mand, medbragt sin Fætter, der led as
en heftig Smerte i Hoften, ikke gjerne
talte derom, men ønfkede sig dog
helbre-det, og sikkert standsmæssigen vilde betale
sin Læge. Herøaa gik Stiidenten nd as
Bagdøren; Barberen derimod tilbage i
Stuen, og tilkjendegav paberoen, at han
strar skulde være til haus Tjeueste.
Den-ne maatte altsaa vente, indtil Munken
havde mistet Haar og Blod nok, hvoryaa
Barberen meget venlig henvente sig til
ham, med de Ord: ^Sennor søler De
mange Smerter^ paberoen svarede, han
havde aldrig besundet sig bedre end just
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
