Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Midler mod Overtro og Synd.
Stjer-nerne ere de gyldne Bogstaver i Bogen,
men Skriften er Arabisk; Dn forstaaer
deu ikke udeu Tolk. Men den, som
en-gang har lært at læse i denne Bog, ham
bliver Tiden aldrig lang, om han end
een-som ved Nattetider vandrer øaa Veien,
og ei lettelig lader han fig as Mørket
sor-søre til det som Ondt er.
Har Du Lyst til at lære at stave en
Smule i denne Bog, skal jeg være Din
Tolk. Vi ville da førf tale øm Solen
øg Jorden og siden om Maanen og de
øvrige Stjerner.
Jorden og Solen.
Ester Udseende og efter den
almin-delige Tro skulde Jordett med alle dens
Bjerge og Dale være en stor rund Flade,
som en uhyre stor Skive eller
^paiide-^age,^ som det heder hos Holberg. Ved
dens yderste Rand er der intet mere; men
der er Himlen ligesom sæstet til den og
hvælver sig over Jorden som en huul
Halvkugle. Der staaer Soleii oø og gaaer
ned snart tidligere, snart sildigere, siiart
i Øst ved et vist bekjendt Træ, Hiius
eller Bjerg, suart i Vest, og bringer Dag
og Nat, Sommer og Vinter, og om
Nat-ten kommer Maanen og Stjernerne, og
de synes ikke at staae meget høit over
øore Hoveder.
Det knnde nu Alt være godt nok,
naar Jngen vidste det bedre; men
Stjer-nekikkerne og Almanakmagerne sortælle os
noget andet. Thi sor det Første, om en
gaaer hjemmefra, og vil reise til Jordens
Ende, ligetil Randen, hvor han troer, han
kan tage de oøgaaende Stjerner med
Haan-den og øiitte dem i Lommen, og han gaaer
nd den ^lste Aøril, saa har han valgt den
rette Dag. Thi øm han vil, kan han
reise gjennem Norge, Sverrige,
gjen-nem Rusland, gjennem Asien og
Ame-rika tillands og tikvands og igjen
til-lands, men naar han har stoøøet sig
en pibe Tobak og vil tænke øaa, hvor
langt han er borte sra Sit og Sine,
hvor-langt han endnu har til Jordens Ende
og igjen tikbage, da sorttemmer han
ølud-selig en Dusr as Hjemstavueiis Grauer, Alt
bliver saa hjemligt i hans Sind, og Alt
viser sig snart saaledes som det var i hans
Hjem; han hører igjen sit Modersmaal;
tilsidst øiner han de kjendte Fjeldtinder,
og naar han kommer nærmere,
gjenkjeii-der han Kirken og Gaarden i sin
Føde-egn; saa er han da atter hjemme, øg har
ikke været ved Jordens Ende. Han har
nemlig reist ruiidt om Jorden; saadan en
Reise kan man sammenligne med en
Krid-streg, som man trækker rnndt om en
Kug-le saaledes, at man tilsidst kommer tilbage
sra den anden Kant til det pnnkt, som
man begyndte sra.
Flere end saadanne Reiser ere
gjorte om Jorden i forskjellige Retninger.
J to til fire Aar har man fædvaulig
fiild-endt en saadan Tour. Deii eiigetske
Skibs-kapitain Cook reiste ikke mindre end to
Gange i sit Liv om Jorden, men den
tre-die Gang sloge de Vilde raa Øtahaiti
ham en Smule ihjel og spiste ham vel
eudog oø.
Heras og af stere sikkre Tegu er man
kommeu til Vished om Følgende: Jorden
er ikke en rund, udbredt og begrændset
Flade, men en uhyre stor Kugle, der
li-gesom Soleii og Maanen svæver srit og
uden nogen Understøttelse imellem
Stjer-nerne i det umaadelige Himmelrum.
Over-alt, hvor ikke bræudende Hede eller
bi-dende Kulde sorhiudrer det, er deu be-
dækket as utallige Plauter og beboet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
